Ingen penge til mad, medicin og husleje. Flere og flere danskere rammer den absolutte bund af samfundet og må leve en tilværelse i reel fattigdom, hvor der ikke er råd til at dække dagligdagens mest basale behov

Det beretter en stribe af Danmarks borgerrådgivere til Ugebrevet A4. De er ansat af kommunerne til at hjælpe borgere gennem deres sagsbehandling.

Alene i Holbæk kommune får borgerrådgiver Lars Roost Dinesen hver måned mellem 10 og 15 henvendelser fra borgere, der er »voldsomt trængte«.

- Det er både enlige, men også børnefamilier, som tidligere har haft gode job, som pludselig ryger helt ned økonomisk og står uden penge til at få dagligdagen til at hænge sammen. Nogle har sågar ikke råd til mad, siger Lars Roost Dinesen og understreger, at tendensen er stærkt stigende.

- Senest havde jeg møde med et par, der ikke havde fået noget at spise i halvandet døgn. De havde spist alt op derhjemme og kunne ikke engang ringe til mig, fordi de ikke havde noget taletidskort. Så de mødte op her, og konen brød jo fuldstændig sammen. Hun kunne ikke mere, beretter Lars Roost Dinesen.

I årsberetningen fra Holbæk Kommune skriver han, hvordan nogle borgere er så trængte, at de ikke ser nogen anden udvej end at begå kriminalitet eller låne på det 'grå låne-marked?.

Også i København oplever borgerrådgiver Johan Busse, at problemet med fattigdom vokser.

- Vi ser flere og flere sager, og samtidig er borgerne mere frustrerede end tidligere. Det rammer danskere i alle samfundslag. Også folk, der er uddannede, men som pludselig bliver syge eller mister deres job på grund af nedskæringer, fastslår Johan Busse.

- Før krisen var der måske nogle udveje, men de udveje eksisterer ikke i samme grad længere. Borgerne er mere pressede og har ryggen mod muren.

Også i Randers, Skanderborg og Norddjurs Kommune mærker borgerrådgiver Jesper Cortes hvordan fattigdommen presser sig på kommunedørene. Han har oplevet at have en økonomisk presset børnefamilie på besøg. Mens børnene ventede uden for mødelokalet, holdt Jesper Cortes et møde med forældrene om deres situation. De fortalte, at de nogle gange var nødt til at sende børnene sultne i seng.

- Man tror næsten der er løgn, at den slags ting foregår i Danmark, men det gør det altså, fastslår Jesper Cortes.

Ugebrevet A4 har gennemgået årsberetninger fra landets 13 borgerrådgivere, som har fungeret i mere end et år. Og her melder 8 ud af 13 borgerrådgivere, at de ofte modtager henvendelser fra borgere med store økonomiske vanskeligheder.

Hos Rådet for Socialt Udsatte er formand Jann Sjursen bekymret over den voksende fattigdom.

- Mange tror ikke, at det kan ske for mig og mine - man tror, at det er de andre, der bliver ramt. Men sådan er det ikke. Det rammer bredt, og det rammer flere og flere, siger Jann Sjursen.

Ifølge borgerrådgiverne skal en del af forklaringen til de mange fattige borgere findes i det kommunale sagsbehandlingssystem. Flere borgerrådgivere fremhæver blandt andet, at lang sagsbehandling, men også stram lovgivning og manglende samarbejde blandt kommunens forvaltninger, gør det svært at hjælpe borgerne.

Men det er især den begrænsede varighed af sygedagpengene, der får stadig flere danskere til at havne i fattigdom, lyder meldingen fra borgerrådgiverne.

Regeringen har varslet, at begrænsningen skal afskaffes. Hvornår det bliver, vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), ikke komme ind på. Hun har nedsat et tværministerielt udvalg, der i øjeblikket arbejder på at finde »den rigtige model«, noterer hun i et skriftligt svar til Ugebrevet A4.

»Det handler om at sikre, at syge med lange og komplicerede sygdomsforløb ikke falder ud af sygedagpengesystemet. Og samtidig, at flest mulige langtidssygemeldte hjælpes tilbage i arbejde,« skriver hun og understreger samtidig, at det må ske under »skyldig hensyntagen til den økonomiske situation, vi står i«.

Det er ikke kun borgerrådgiverne, der peger på problemer med samarbejdet i kommunerne. Rådet For Socialt Udsatte gennemførte i januar 2012 en undersøgelse blandt økonomisk pressede borgere i Danmark, som viste, at mange problemer opstår, fordi indsatsen ikke er koordineret godt nok.

- Det er ikke fordi, at sagsbehandlerne ikke vil hjælpe. Men det skyldes, at man har indrettet kommunerne på en måde, så den ene sagsbehandler ikke ved, hvad den anden laver, siger Jann Sjursen og tilføjer:

- Regeringen kan lave nok så mange reformer på området. Men hvis man ikke formår at koordinere indsatsen i kommunerne, hjælper det ikke noget, siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen påpeger, at reformerne af førtidspension og fleksjob netop har det sigte at skabe mere samarbejde mellem kommunernes forvaltninger.

- Med oprettelsen af tværfaglige rehabiliteringsteam i hver kommune er det sagsbehandlerne på tværs af forvaltningerne, der skal koordinere, siger hun og tilføjer, at hver borger i fremtiden skal have én kontaktperson, for dermed at skabe større sammenhæng i indsatsen.

- Det er en tanke, som man vil se konkretiseret yderligere, når vi fortsætter med at føre vores reformprogram, påpeger ministeren.

Hos Kommunernes Landsforening er man også opsat på at forbedre samarbejdet ude i kommunerne.

- Det er meget vigtigt, at vi får styrket samarbejdet i kommunerne, så den enkelte sagsbehandler tænker bredt og kan samarbejde med andre forvaltninger, siger Anny Winther fra KL.