Danske børn, der kommer til verden via sæddonation, finder søskende via Facebook og hjemmesider. Betænkeligt, mener sædbank.

De har ofte ikke anden nær familie end den mor, som har født dem. Og derfor efterlyser børn, der kommer til verden med donorsæd i stigende omfang deres halvsøskende og biologiske fædre på nettet.

Det er sociale fora som eksempelvis facebooksiden Donorbarn, foreningen Scandinavian Seed Siblings eller den amerikanske hjemmeside The Donor Sibling Registry (registret for donorsøskende, red.), der har gjort eftersøgningen mulig. Her skriver børnene sig op med deres donornummer, samt den sparsomme karakteristik, de har af donor. Andre donorbørn med samme donornummer kan efterfølgende opsøge dem. Det skriver Berlingske søndag.

Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at der alene i 2010 kom 641 danske børn til verden med insemination af donorsæd. Langt de fleste donorbørn herhjemme er lavet på anonym sæd. Da mange af disse børn vokser op hos enlige mødre, kan det være gavnligt for barnet at kende til søskende, siger chefpsykolog ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

- På et abstrakt plan deler de her børn et skæbnefællesskab. De kommer af samme biologiske ophav, forstår hinandens situation, og de føler måske, at det genetiske fællesskab giver en ekstra dimension, siger han.

At donorbørn søger efter søskende afspejler den tid, vi lever i, mener professor Lene Koch fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

- Gennem de seneste 25 år har der været en meget stor fokusering på biologi og generne. Vi tænker ikke bare på os selv som miljø, vi tænker også på os selv som arv, og det tror jeg slår igennem her, siger hun.

Der er ikke et samlet overblik over antallet af match mellem halvsøskende lavet på dansk donorsæd. Men det er lykkedes Berlingske at optælle over 200 match på de forskellige fora, hvor møderne opstår. Og det er ikke kun børnene selv, der søger. Flere mødre til helt små børn opnår ofte kontakt til andre mødre, der har fået barn med den samme donor.

Hos Cryos i Aarhus, som er en af verdens største sædbanker, er direktør Ole Schou ikke begejstret for udviklingen. Han har ved årsskiftet indskærpet over for de klinikker, der køber og videresælger sæd, at de kommende forældre kan blive mødt med et juridisk søgsmål, hvis de bidrager til at afsløre donors identitet.

- Hvis de gør det, risikerer de at blive erstatningspligtige over for dem, som netop ikke ønsker kontakten, og som derfor oplever et brud på det, de var blevet lovet, siger han.