På blot fem år er antallet af danske børn og unge, der får sovemedicin, fordoblet til over 12.000, viser en ny opgørelse. Udviklingen vækker bekymring blandt patientorganisationer og børnelæger, der frygter, at sovepillerne i stigende omfang udskrives til børn, hvis søvnrytme er ødelagt af for mange timer foran computerskærmen.
Tusindvis af danske børn og unge med fysiske og især psykiske lidelser som ADHD har så store problemer med at falde til ro, at de i kraftigt stigende tal får ordineret sovemedicin – en medicin, som i vid udstrækning kun er beregnet til ældre mennesker.
På bare fem år er der stort set sket en fordobling i antallet af børn og unge, som får udskrevet sovemidlerne magistrel melatonin og Circadin. Sidste år indløste 12.381 danskere under 25 år mindst én recept på præparaterne mod 6.391 tilbage i 2011. Alene fra 2014 til 2015 steg antallet af unge, som fik ordineret sovemedicin, med 20 procent, fremgår det af en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Udviklingen vækker bekymring blandt såvel børnelæger som børne- og ungepsykiatere og patientorganisationer.
»Det er en meget kraftig stigning. Når det bliver nødvendigt med medicin for at sørge for, at de får noget søvn, er det en advarsel om, at der er noget helt galt med den måde, vi i samfundet og i familierne tager hånd om børn og unge med vanskeligheder. Der burde være sat ind med hjælp langt tidligere, så man kunne undgå at bruge sovemidler,« siger formand for landsforeningen SIND Knud Kristensen.
Den kraftigt stigende brug af sovemedicin til danskere under 25 år får nu Lægemiddelstyrelsen til at bebude en nøjere granskning og analyse af, hvilke børn og unge som får ordineret præparaterne, og om brugen i det hele taget følger de faglige anbefalinger på området.
Retningslinjerne siger, at medicinen blandt andet kan anvendes til behandling af søvnforstyrrelser blandt børn og unge med psykiatriske lidelser. En undersøgelse fra 2013 viste, at sovemidlerne dengang altovervejende blev givet til børn og unge, som i forvejen fik anden medicin for lidelser i centralnervesystemet og mod spasticitet, eller som var registreret for at have diagnoser som ADHD og andre psykiske udviklingsforstyrrelser.
Bunder det i brugen af sociale medier?
Blandt børnelæger og -psykiatere er der en frygt for, at der er tale om en glidebane, hvor sovemidler i stigende omfang bliver ordineret til raske teenagere, der bruger for megen tid foran diverse skærme, eller til små børn, som endnu ikke har fået en fornuftig søvnrytme. Hér findes der en stribe andre og mindre indgribende muligheder end sovemedicin, påpeger børnelæger og -psykiatere.
»Man kan være bekymret for, at forældre i nogle tilfælde kommer til at presse praktiserende læger til at udskrive sovemidler, og det er ikke hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt at dykke ned i tallene og finde ud af, om medicinen gives til børn, som ikke får sovet, fordi de er på de sociale medier – eller om det er noget mere alvorligt, der ligger bag,« siger næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab psykiater Hanne Børner.
Børnelæge Jesper Brandt Andersen, som i årevis har fulgt området tæt, vurderer, at en stor del af medicinen udskrives af praktiserende læger »med manglende ekspertise og uden forudgående præcis diagnostik, afgrænsning af søvnforstyrrelsen og forsøg på behandling på anden vis«.
Jesper Brandt Andersen er på vej med en bog om børnesygdomme, hvori han fraråder brugen af netop medicin mod søvnforstyrrelser. Børnelægens erfaring er, at langt de fleste søvnproblemer blandt børn kan behandles effektivt ved grundig forældreinformation, adfærdsterapi, pædagogik, psykologi og søvnhygiejniske råd om faste sengetider, et mørkt, roligt og køligt soveværelse samt ro omkring barnet uden skærmkigning den sidste time før sengetid.
Sammen med den førende danske søvnforsker, overlæge Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin, har Jesper Brandt Andersen i Ugeskrift for Læger desuden fremhævet, at man ikke har langtidsobservationer og i øvrigt mangler dokumentation for virkningen ved brug af af melatonin til børn. Melatonin er et sovemiddel baseret på det naturligt forekommende søvnhormon af samme navn.
»Det er et stort problem, at vi ser en fortsat stigning i depotpræparatet Circadin til børn, når midlet kun er registreret til primær insomni (søvnløshed, red.) blandt ældre over 55 år. Præparatet er fortsat utestet og udokumenteret blandt børn, og man advarer i produktresumeet imod brug til børn under 18 år,« siger Jesper Brandt Andersen.
Andre børnelæger som formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab, Pernille Raasthøj Mathiesen, peger dog på, at melatonin kan have god effekt på søvnproblemer hos børn med en lang stribe af kroniske lidelser som epilepsi, udviklingsforstyrrelser, mental retardering, kromosomfejl, blindhed, ADHD, angst, depression og autisme.
»Som børnelæger ordinerer vi ikke præparatet til normale teenagere, som spiller computer til sent om aftenen, eller til små børn, som endnu ikke har fået en fornuftig søvnrytme,« siger Pernille Raasthøj Mathiesen.
Lægemiddelstyrelsen får få indberetninger
Lægemiddelstyrelsen hæfter sig ved, at der kommer forholdsvis få indberetninger om formodede bivirkninger efter brug af melatonin. Sidste år kom der ni indberetninger, hvoraf én omhandlede øget irritabilitet, vredladenhed og hidsighed både i skolen og i hjemmet hos et barn, der netop havde påbegyndt en behandling med melatonin. Symptomerne forsvandt, da behandlingen efter få uger ophørte.
De indberettede bivirkninger giver ifølge styrelsen ikke anledning til bekymringer for sikkerheden. Ikke desto mindre vil Lægemiddelstyrelsen nu se nærmere på den viden og litteratur, der findes, og analysere forbruget for at se, om det begynder at være en ny gruppe børn, der får melatonin, oplyser chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Line Michan.
»I og med at medicinen bliver brugt af en sårbar patientgruppe og helt principielt ikke er godkendt til børn, vil vi gerne undersøge, om den bliver brugt, hvor der er behov. Er det ikke tilfældet, og er søvnproblemet ikke så stort endda, kan det overvejes, om behandlingen kunne klares uden melatonin,« siger Line Michan.
