I fem år holdt Poul Nyrup Rasmussen sin pressemedarbejder Billy Adamsen ud i strakt arm. Den daværende statsminister og socialdemokratiske partiformand ville nødigt fotograferes sammen med Billy Adamsen, og det pinte sidstnævnte langt ind i sjælen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Billy Adamsen følte sig overset, tilsidesat og vanæret af Nyrup. Og med god grund. Nyrup mente, at Billy Adamsen led af galoperende storhedsvanvid. Han måtte i årenes løb lægge øre til utallige .

I dag er Billy Adamsen sensationelt tilbage i rollen som spindoktor, nu for den konservative Brian Mikkelsen.

B.T. har fået adgang til en del af den korrespondance, Billy førte med Nyrup i perioden 1997 til 2002.

Disse Billy-breve tegner et billede af en desperat mand på jagt efter respekt og fine titler.

Læs alle Billy Adamsens pinlige breve til Poul Nyrup HER


Vil ses med Nyrup

27. april 1997 skriver Billy til Nyrup og beder ham om, at de to kan blive set sammen:

- Konkret kan det foregå på nøjagtig den måde, som det også foregår, når du gør brug af embedsmænd i bestemte statsministerielle kontekster - at jeg simpelthen følges med dig i bus, eller tog, eller fly og ministerbil til konkrete politiske arrangementer, eller når det er på Christiansborg, følges med dig til partipolitiske møder.

I øvrigt synes jeg selv, at jeg er en ret skarp observatør og analytiker, så jeg kan jo opfange noget under et møde, som du ikke har opfanget, skriver Billy Adamsen.

Den hopper Nyrup dog ikke på.

Små sko?


Nyrup har heller ikke lyst til at blive fotograferet sammen med Billys børn i deres børnehave - et forslag Billy vender tilbage til flere gange.

11. april 2001 klager Billy i et brev over, at han bliver fyret, den dag Nyrup udskriver folketingsvalg.

- Hvor små sko kan man egentlig gå i, og hvor meget despekt kan man egentlig udvise over for mig? Hvorfor er det sådan? Hvorfor denne despekt? Det er jo på alle niveauer. Jeg har aldrig nogensinde fået bevilget så meget som en bog af partiet - mine private udgifter ligger på omkring 800-1.500 kr. om måneden, og har gjort det i over fem år, skriver Adamsen.

Læs alle Billy Adamsens pinlige breve til Poul Nyrup HER

Må selv betale kaffen

- Da jeg i 1997 spurgte Pia Gjellerup, om jeg måtte låne en bog, tog hun den og stemplede demonstrativt Socialdemokratiet tre gange i den. Sådan noget husker man, skriver han og beklager sig også over, at han må betale sin kaffe af egen lomme.

Dagen efter valget i 2001 har Billy Adamsen en særlig bøn til Nyrup.

Ned på knæ

Han står nu uden arbejde og har brug for hjælp til at højne sin værdi på jobmarkedet. Helt konkret skal Nyrup hjælpe ham til at 'fremstå på et niveau højere end Henrik Qvortrup', som i en periode havde været pressechef i Venstre.

- Jeg vil derfor bede dig på mine grædende knæ om, at du og jeg sammen holder et pressemøde på Borgen i socialdemokraternes gruppeværelse i morgen eftermiddag, mandag, tirsdag eller onsdag, og alt efter hvornår Fogh Rasmussen danner sin nye regering, hvor vi offentligt (ikke privat) fortæller, at vores samarbejde ophører, at vi har været glade for hinanden, og at det har været udbytterigt, skriver han.

Han bønfalder Nyrup om at give ham oprejsning 'i denne for os begge svære tid', og minder om, at han altid har været 'dig en loyal mand. Og det er jeg sgu stadig.'

Det sidste brev, Billy skriver, er dateret 16. februar 2002. Han klager over, at han føler sig udstødt 'af vore egne' og underskriver sig med 'din stigmatiserede lusseven, Billy'.

Billy Adamsen vil ikke kommentere sagen.