De to junior-ryttere Mikkel Bjerg og Julius Johansen leverede smukt på VM-enkeltstarten i Qatar.

På enkeltstarten for juniorerne (U19) blev det til en flot sølvmedalje til 18-årige Mikkel Bjerg, mens 17-årige Julius Johansen fik sig en fjerdeplads.

Mikkel Bjerg startede som nummer 31 ud af 85 ryttere, og det gjorde han med lyn og torden.

Den 18-årige dansker satte lutter bedste tider på vej mod mål, hvor han også satte bedste tid og længe sad i det såkaldte 'hot seat' som enkeltstartens førende rytter.

Så blev det Julius Johansens tur til at prøve kræfter med de 28,9 kilometer, og fra start så det bestemt ikke dårligere ud.

Ved første mellemtid efter 7,4 kilometer satte Julius Johansen ny bedste tid foran sin Mikkel Bjerg, i øvrigt samme tid som U23-vinderen Marco Mathis.

Julius Johansen, der sidste år blev olympisk mester ved Ungdom OL, gik ned på sidste del af enkeltstarten, og kom i mål som treer.

Som sidste mand kom det unge tempofænomen og storfavorit til guldet, Brandon McNulty fra USA, der smadrede alt og alle og tog guldet. Hans landsmand, Ian Garrison, tog bronzen.

DAGENS AFSTEMNING: