KØB PLUS!

Kyllingen dopet i 12 år

Cykelrytteren Michael Rasmussen har indrømmet brug af doping på et pressemøde torsdag eftermiddag. Han stopper samtidig sin aktive cykelkarriere.

Michael Rasmussen var dopet fra 1998 til foråret 2010.

Det indrømmede den danske cykelrytter tydeligt berørt på et pressemøde torsdag i Herning, og samtidig fortalte Michael Rasmussen, at han stopper sin aktive cykelkarriere med øjeblikkelig virkning.

- Jeg har valgt at indlede et samarbejde med antidoping-myndighederne for at være med til at rydde op i cykelsporten, sagde han og fortsatte: 

- Jeg har selv taget bl.a. EPO, væksthormoner, kortison, blodtransfusioner, sagde han.

Michael Rasmussen fortalte, at han gennem sin karriere føler, at han har snydt og bedraget fans og cykelkollegaer. 

- Jeg er klar over, at jeg har løjet og snydt. Men jeg er klar til at tage min straf for det. Det har været en meget svær periode for mig og min familie. Men når jeg rejser mig op efter det her møde, så vil jeg være en lettet mand. Så er jeg glad for, at jeg ikke skal sidde og lyve længere. Jeg vil gerne sige tak for de mange gode år i cykelsporten, sagde Michael Rasmussen.

Læs også: