Cykelrytteren Tsgabu Gebremaryam Grmay, der sluttede som nummer 92 i det netop afsluttede Tour de France, træner mellem hyæner og andre vilde dyr i Etiopien og er det nyeste skud på den voksende afrikanske cykelstamme
Det var Union Jack, der strøg til tops i Paris søndag, og der blev sunget ’God Save The Queen’ for at markere Chris Froomes sejr i årets Tour de France.
Men med Froome øverst på skamlen – igen – blev årets Tour de France også en slags afrikansk triumf. Chris Froome blev født i Kenya af britiske forældre, der var taget til Afrika for at skabe et liv i turistbranchen der.
Forældrene blev skilt, og Chris blev boende hos sin mor i Kenya, hvor han mødte den person, han altid har tillagt størst betydning for sin karriere, David Kinjah, en tidligere cykelrytter fra Kenya. Kinjah var selv tæt på at få et gennembrud på den europæiske cykelscene i begyndelsen af 00’erne, og han lærte Froome at arbejde hårdt, i ekstrem varme og under ret ringe forhold.
Froome nåede også at deltage ved VM i 2006 under kenyansk flag, da han selv rejste den lange vej fra Afrika til østrigske Salzburg for at køre både enkeltstarten og landevejsløbet i U23-løbene.
Han blev henholdsvis nummer 36 og 45.
Så Froomes egne resultater har aldrig rigtig været Kenyas alene. Men dog også Kenyas, og han er bare ét af eksemplerne på et kontinent, der vinder frem på cykelscenen.
Det unge kontinent i Tour de France-sammenhæng vil også være med, og det åbner for helt nye måder at anskue professionelle cykelryttere på, og det åbner i hvert fald for en række nye historier om, hvordan professionelle cykelrytteres liv og verden også kan se ud.
Fascinerende historie
Afrikaneren Tsgabu Gebremaryam Grmay fra Lampre-holdet debuterede ved årets Tour de France. Hans historie er på mange måder fascinerende, og man kan ikke beskylde hans forberedelse til Touren for at være som de andre kollegers på vejen.
»Der er mange dyr, når jeg træner hjemme i Afrika, men jeg kan sagtens forberede mig til at køre løb som Touren fra min hjemby Mek’ele. Nogle gange er jeg nødt til at stoppe på grusvejene på grund af hyæner, får og køer, der spærrer vejen. Heldigvis er jeg ikke stødt på nogen løver,« fortalte Grmay under Touren til BT.
Tsgabu Gebremaryam Grmay var stolt over at være med til verdens største cykelløb. Ganske som hans træningsform står i kontrast til det mere traditionelle, adskiller hans opvækst sig også fra størstedelen af rytterne i feltet. Han voksede op sammen med sine forældre og sine mange søskende i et toværelses hus. De sov i samme seng. Grmay har ikke fået noget foræret, men nu er det ham, som hjælper familien, som han stadig bor sammen med, økonomisk.
Få vil have taget notits af Grmays præstation i den 103. udgave af Tour de France, hvor han endte som nummer 92, men det betyder ikke, at han bare satte sig op på sin cykel for at hygge sig igennem det franske landskab. Han var på en større mission end det og var svær ikke at se som en slags ’løvernes konge’.
»Mange er begyndt at tale om cykelsporten i Afrika. I dag ser de, der kan, sporten på tv. Sådan var det ikke for bare få år siden, da atletik og fodbold fyldte markant mere. Det glæder mig, og det er vigtigt for mig at vise dem derhjemme, at de kan gøre mere, end de lige går rundt og tror,« siger Grmay, der håber at kunne inspirere andre til at komme ud af fattigdom.
Inspirerende mission
Afrika kom for alvor på Tour de France-kortet sidste år, da det afrikanske hold MTN-Qhubeka, der har skiftet navn til Dimension Data, gjorde sin entré. Ikke mindst med Daniel Teklehaimanot fra Eritrea, der kørte i den prikkede bjergtrøje på 7. etape i Touren sidste år. Igen i år var Teklehaimanot med.
Roger Hammond er sportsdirektør på Dimension Data, som deltog i Touren for meget andet end at komme først over stregen. Den disciplin har holdet ellers også været god til med fem etapesejre i Tour de France – fire til Mark Cavendish og en enkelt til Steven Cummings. Håbet var og er også at udbrede cykelsporten endnu mere i Afrika, som er verdens fattigste kontinent.
»Cyklen er jo også et transportmiddel. Det handler om at mobilisere folk i Afrika, og det er det, som vi prøver at skabe opmærksomhed omkring. Det kan ikke være rigtigt, at børn og unge i Afrika ikke kan komme fra A til B,« siger Roger Hammond, der kommer fra Storbritannien.
I november deltog hans hold i et arrangement i Afrika med Qhubeka-fonden, som er en organisation, der drives af frivillige. Opgaven lød her på at dele cykler ud til fattige afrikanere, og det er en oplevelse, som driver Roger Hammond til at fortsætte arbejdet for Dimension Data og ikke mindst den afrikanske cykelsport.
Glæden i deres øjne
»Jeg behøver vel dårligt at forklare, hvordan det føles at give et afrikansk barn en cykel, gør jeg? Glæden i deres øjne siger det hele. Jeg har to børn derhjemme. Når jeg tænker på deres glæde ved bare at få en cykel som legetøj, så forestil dig, hvordan det er for et afrikansk barn. Det ændrer en hel del for dem,« siger Roger Hammond.
I alt deltog fem afrikanere ved årets Tour de France. Natnael Berhane fra Eritrea og Reinardt Janse Van Rensburg fra Sydafrika kørte på Dimension Data, mens sydafrikaneren Daryl Impey trak i Orica- Bikeexchange-dragten. Grmay havde Louis Meintjes fra Sydafrika som holdkammerat på Lampre.
Og så er der jo til dels også Chris Froome, der endte øverst på skamlen og som lærte at træde i pedalerne på Kenyas støvede veje.
