Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Mikkel Bjørn bruger sin parlamentariske indflydelse til at få stillet en hel del ministerspørgsmål til især justitsministeren.
Men nu har Justitsministeriet angiveligt fået nok af det.
Mikkel Bjørn skriver på det sociale medie X, at Justitsministeriet har »lukket for hans adgang« til at få besvaret spørgsmål.
Han forklarer, at minimum seks af hans spørgsmål er blevet afvist, fordi det kræver for mange ressourcer at finde svarene i de konkrete sager.
»Jeg spørger, men jeg får ikke svar. I stedet får jeg en standardformulering om, at der mangler ressourcer,« siger Mikkel Bjørn, som erkender, at det er en stramning, når han skriver, at der er blevet lukket for hans adgang.
»Jeg kan jo godt stille spørgsmål, men de afviser nærmest konsekvent at svare på de konkrete spørgsmål fra gang til gang,« siger han.
Mikkel Bjørn har stillet en række spørgsmål til helt konkrete personsager, som han mener har offentlig interesse.
Ministeriet svarer ham, at spørgsmål, der vedrører konkrete personer og deres forhold, desværre »indebærer ressourcekrævende manuel behandling,« og således har ministeren »ikke fundet anledning til« at indhente de konkrete oplysninger.
Når Mikkel Bjørn mistænker, at han i praksis er blevet sortlistet af Justitsministeriet, skyldes det blandt andet et lidt specielt sammenstød med en ung kvinde, da han var til Folkemødet på Bornholm i sommer.
Efter at have forvisset sig om, at Mikkel Bjørn nu også vitterlig var Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, begyndte hun – ifølge Mikkel Bjørn selv – at skælde ihærdigt ud.
Det gik hurtigt op for Mikkel Bjørn, at kvinden var embedsmand i Justitsministeriet og åbenbart havde siddet og skulle besvare politikerens spørgsmål, hvilket ikke var en arbejdsopgave, hun brød sig specielt meget om.
Embedsmanden fortalte angiveligt meget insisterende, at Mikkel Bjørn skulle »stoppe med sine åndssvage spørgsmål,« da ministeriet ellers ville »lukke for hans adgang«.
Det var Mikkel Bjørns oplevelse, at den pågældende embedsmand også havde fået lidt at drikke.
Han forklarer, at han ikke havde den opfattelse, at ministeriet bare kunne udelukke ham fra at få svar om diverse parlamentariske forhold, når nu han trods alt var valgt til Folketinget.
Her er loven indrettet sådan, at den pågældende minister er forpligtet til at svare Folketingets medlemmer, såfremt det er praktisk muligt.
Men den pågældende embedsmand insisterede på, at der blev ført »seriøse samtaler« i Justitsministeriet om at lukke for flere svar til Mikkel Bjørn.
»Jeg tog det ikke så seriøst på det tidspunkt, men nu må jeg konstatere, at jeg ikke får svar på mine spørgsmål,« siger han.
Mikkel Bjørn er glad for at stille spørgsmål til landets ministre. Siden 9. oktober, hvor Folketinget åbnede igen efter sommerferien, har Mikkel Bjørn stillet 452 udvalgsspørgsmål til ministrene.
Heraf 190 udvalgsspørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard.
Kan det ikke være, at ministeriet oplever, at du stiller et hav af polemiske spørgsmål, som du skal lave kampagne med?
»Jeg synes, jeg stiller dybt relevante spørgsmål. Når jeg også spørger til enkeltsager, så er det netop fordi, at det kan afdække fejl og mangler i den generelle sagsbehandling,« siger Mikkel Bjørn og fortsætter:
»Hvis man ikke opdager de fejl, så vil det senere hen koste mange flere penge at rette op på, end hvad det koster at besvare mine spørgsmål.«
Mikkel Bjørn henviser blandt andet til en konkret sag, hvor en mand med somalisk afstamning blev dømt for grov vold og mishandling af sine egne børn. Mandens datter blev også omskåret under et besøg i Kenya.
Den pågældende mand havde fået statsborgerskab i Danmark, men på falske forudsætninger, fordi han havde begået en del af denne kriminalitet, før han fik dansk pas. Men man kan ikke indlede en såkaldt frakendelsessag mod manden, fordi hans sagsmappe er blevet væk.
Den slags sager gemmer ofte på en generel problematik, mener Mikkel Bjørn.
»Den slags sager giver indblik. Det kan også være en sag, hvor man efter fire voldtægtsdomme har givet advarsler i stedet for udvisning,« siger han.
Justitsministeriet skriver i en mail til B.T., at man ikke har kendskab til den konkrete episode med en embedsmand, som Mikkel Bjørn beskriver, og at man generelt har det som en høj prioritet at besvare folketingsspørgsmål.
Men der foretages dog prioriteringer.
»I de senere år er der i stigende grad stillet udvalgsspørgsmål, der ud over at dreje sig om oplysninger om konkrete sager også drejer sig om konkrete oplysninger om forskellige forhold vedrørende personerne, der er involveret i sagerne. Hvilke informationer der indhentes i disse tilfælde, vil bero på en konkret vurdering, hvor der blandt andet tages hensyn til det ressourceforbrug hos eksempelvis politiet og anklagemyndigheden, der er forbundet med tilvejebringelse af de pågældende oplysninger,« oplyser Justitsministeriet.
Justitsministeriet skriver, at man gerne indgår i dialog med Retsudvalget, hvis der måtte være ønske om det.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon:
