16-årige Simone har nok Tysklands vildeste negle.

Simone Taylor fra Nürnberg i Tyskland få en del opmærksomhed, når hun går på gaden.

Og det forstår man sådan set godt.

For den 16-årige pige har ikke klippet sine fingernegle siden hun var 13.

Det startede som en hobby at passe godt på sine negle, og se, hvor lange de kunne blive. Og pludselig var de blevet vildt lange, fortæller hun til The Sun.

De er nu 15 cm lange.

Lige nu har hun eksaminer, hvilket er lidt af et problem.

»Mine negle er for lange til at holde på en kuglepen. På computer er jeg nødt til at skrive med knoerne,« siger hun til The Sun.

Alt er faktisk besværligt for teenageren, som må passe meget på, når hun klæder sig på, og spiser meget langsomt.

Desuden tager det rask væk tre timer for hende at lægge neglelak - og en halv at få det af.

Men for Simone er det det hele værd. Hun får nemlig masser af positiv opmærksomhed, og er stolt over, at hun kan passe på neglene, så de ikke knækker.

Foto: Instagram
Vis mere