En af de mest populære Bermuda-teorier går på, at Jordens magnetfelt er usædvanligt i området og får kompasser og andet elektronisk udstyr til at gå bananas. Men kan det passe?

Mange historier om mystiske oplevelser i Bermuda-trekanten involverer problemer med kompasser eller underlige lys på himlen.

Internettet er fuld af påstande om, at de underlige lys på himlen blev observeret så tidligt som af Christoffer Columbus, da han i 1492 krydsede Atlanterhavet og sejlede gennem Bermuda-trekanten i området nord for Caribien og sydøst for USA.

En teori blandt tilhængerne af historierne fra Bermuda-trekanten er, at Jordens magnetfelt må være involveret. Læs, om det kan passe, hos Videnskab.dk.

Magnetfeltet opstår, fordi flydende jern og nikkel skvulper rundt i Jordens kerne og på den måde skaber elektrisk strøm. Det ligger rundt omkring Jorden og beskytter os mod stråling fra rummet, og teorien er, at det af ukendte årsager skulle være særlig stærkt i Bermuda-trekanten og derfor kan påvirke mekanik.

Det skulle forklare, hvorfor kompasser opfører sig åndssvagt, og hvorfor skibe og fly kan miste orienteringen midt i det hele og forulykke. Forklaringen lyder isoleret set plausibel.

Læs også hos Videnskab.dk: Myten om Bermuda-trekanten – hvad er egentlig fakta?

Problemet er bare, at magnetfeltet i Bermuda-trekanten er fuldstændigt det samme som så mange andre steder i verden. Du bliver lige så påvirket af magnetfeltet på en båd i Øresund, som du gør på et skib i Bermuda-trekanten, beretter en magnetfelt-forsker fra Danmarks Tekniske Universitet.

»Der er ikke noget særligt ved magnetfelterne i det område. Der sker ingen voldsomme ting, og der er ingen steder, hvor magnetfeltet pludselig ændrer sig fra nord til syd eller sådan noget,« fortæller Jürgen Matzka, seniorforsker ved DTU Space' Afdeling for Geomagnetisme.

Læs også hos Videnskab.dk: Myten om Atlantis – fup eller fakta?

»Det er rigtigt, at der sker langsomme ændringer i magnetfeltet over hele kloden, og dem overvåger vi fra jordstationer og satellit. Ud fra dem laver vi kort, som man kan bruge til navigation. Men vi taler om ændringer på 0,1 og 0,2 grad om året. Det er så lille en afvigelse, at jeg ikke kan se nogen fysisk forklaring på, hvorfor et skib ikke vil kunne bruge sit kompas. Jeg tror, det er røverhistorier,« lyder det fra Jürgen Matzka.

En anden pointe om magnetisme i Bermuda-trekanten er, at området udløser nogle mærkelige aflæsninger, når man ser på sit kompas.

Læs også hos Videnskab.dk: Videnskaben bekræfter: Vi sover dårligere ved fuldmåne 

Kompasser viser nemlig meget sjældent direkte mod Nordpolen, men lægger sig langs Jordens magnetfeltlinjer, der igen er påvirket af bevægelserne i Jordens kerne. Det er de samme bevægelser, der sørger for, at den magnetiske nordpol i øjeblikket befinder sig i Canada og ikke på Nordpolen, som man måske skulle tro.

Så hvis du sidder på et skibsdæk i området sydøst for USA, ser du en afvigelse mellem kompassets pil - der følger magnetfeltlinjerne - og den reelle retning nord. Ifølge Jürgen Matzka er det altså korrekt, at der er en misvisning i Bermuda-trekanten, men den er kun på 10 grader.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen

Hunde orienterer sig efter Jordens magnetfelt, når de skider