CD: Maria Hiort Petersen, »Danske Sange, Sommer«, Cope Records
Maria Hiort Petersens legitimitet i forhold til materialet er hendes livserfaring.
Glædeligt var det at konstatere, at det kan lade sig gøre at samle nogle af vore mest nationalromantiske sange uden at føle sig mentalt voldtaget af flødepotten.
Dette skyldes ikke mindst Maria Hiort Petersens dejligt dybe stemme og de to virkelig fremragende akkompagnatører, guitaristen Jacob Fischer og violinisten Lars Bjørnkjær. De plukker fremmede tidsler fra instrumenternes træskjolde. Maria Hiort Petersens legitimitet i forhold til materialet, der inkluderer »Hvor smiler fagert...«, »Den danske sang...« og »Danmark nu blunder...«, er hendes livserfaring. Det er noget underligt abstrakt noget, men man kan godt høre på en stemme og en tekstfortolkning, om den fremføres af en person, der kommer lige fra konfirmationsstuen eller af én, der har oplevet andet end de hjemlige græsgange. Maria Hiort Petersens andet hjemland er Brasilien.
Mange af sangene taler med højstemt gane om det danske lands skønhed. Her er rødternede duge, hø i stakke, fatter bag ploven og mor i forklæde med hænderne i bolledej. Her står tiden stille og Morten Korch er udtryk for den højeste kultur. Det er sentimentale sirup slikkerier. Men lytter man en ekstra gang, er meget af skønheden virkelig levende. Tror du mig ikke, så se ud ad vinduet på en solklar dansk junidag. »Sommerlyse nætter« bliver tekstmæssigt ikke andet end en opblæst dansk airbag, men så kommer to mestre på banen: Carl Nielsen og B.S. Ingemann med »Midsommerteltet«, og så taler vi kunst.
