Nomineringerne til årets oscaruddeling 24. februar i Los Angeles er offentliggjort tirsdag.

Den amerikanske filmprisuddeling Academy Awards finder i år sted for 91. gang.

Det foregår 24. februar, hvor Oscar-statuetterne for de bedste præstationer på filmlærredet i 2018 deles ud i Dolby Theatre i Los Angeles.

Listen over de Oscar-nominerede blev offentliggjort tirsdag.

Kun i kategorien bedste skuespiller finder vi dansk islæt. Det er den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen, som er nomineret til en Oscar for sin præstation i filmen "Green Book".

Her er de nominerede i et udpluk af kategorierne:

* Bedste film: "Black Panther", "BlacKkKlansman", "Bohemian Rhapsody", "The Favourite", "Green Book", "Roma", "A Star Is Born" og "Vice".

* Bedste mandlige hovedrolle: Christian Bale i "Vice", Bradley Cooper i "A Star Is Born", Willem Dafoe i "At Eternity's Gate", Rami Malek i "Bohemian Rhapsody" og Viggo Mortensen i "Green Book".

* Bedste mandlige birolle: Mahershala Ali i "Green Book", Adam Driver i "BlacKkKlansman", Sam Elliott i "A Star Is Born", Richard E. Grant i "Can You Ever Forgive Me?" og Sam Rockwell i "Vice".

* Bedste kvindelige hovedrolle: Yalitza Aparicio i "Roma", Glenn Close i "The Wife", Olivia Colman i "The Favourite", Lady Gaga i "A Star Is Born" og Melissa McCarthy i "Can You Ever Forgive Me?".

* Bedste kvindelige birolle: Amy Adams i "Vice", Marina de Tavira i "Roma", Regina King i "If Beale Street Could Talk", Emma Stone i "The Favourite" og Rachel Weisz i "The Favourite".

* Bedste instruktør: Spike Lee ("BlacKkKlansman"), Pawel Pawlikowski ("Cold War"), Yorgos Lanthimos ("The Favourite"), Alfonso Cuaron ("Roma") og Adam McKay ("Vice").

* Bedste ikke-engelsksprogede film: "Capernaum" (Lebanon), "Cold War" (Poland), "Never Look Away" (Germany), "Roma" (Mexico) og "Shoplifters" (Japan).

* Bedste animationsfilm: "Incredibles 2," ''Isle of Dogs," ''Mirai," ''Ralph Breaks the Internet," og ''Spider-Man: Into the Spider-Verse."

* Bedste fotografering: "Cold War" (Lukasz Zal), "The Favourite" (Robbie Ryan), "Never Look Away" (Caleb Deschanel), "Roma" (Alfonso Cuarón) og "A Star Is Born" (Matthew Libatique).

* Bedste kostumer: "The Ballad of Buster Scruggs" (Mary Zophres), "Black Panther" (Ruth Carter), "The Favourite" (Sandy Powell) "Mary Poppins Returns" (Sandy Powell) og "Mary Queen of Scots" (Alexandra Byrne)

Kilde: Oscars.com.

/ritzau/