Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA

Depeche Mode plejer ikke at være meget for at spille på festivaler, men til sommer gør det britiske band en undtagelse.

Verdensstjernerne har sagt ja til at optræde på Tinderbox Festival i Odense, der foregår i slutningen af juni.

Dermed besøger trioen Danmark for tredje gang inden for en periode på lidt mere end et år efter koncerten i Parken i maj og den kommende optræden i Royal arena i januar.

- Vi er enormt stolte over, at Depeche Mode har valgt at spille en sjælden festivalkoncert i Odense.

- De er et utroligt vigtigt navn i musikhistorien, der har inspireret alle fra Nephew til Rammstein, og så har de så ufattelig mange hits på samvittigheden, at koncerten ikke kan undgå at blive en kæmpefest, siger John Fogde, der er pressechef for Tinderbox.

Koncerten med Depeche Mode er programsat til torsdag 28. juni på festivalen, der foregår i Tusindårsskoven i Odense.

Depeche Mode er foreløbig det eneste offentliggjorte navn på programmet.

Ikke desto mindre begynder billetsalget allerede på mandag. Festivalen har dog lovet at løfte sløret for flere navne senere på måneden.

/ritzau/

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.