- Endnu et værdifuldt russisk A-50-fly blev skudt ned over Det Azovske Hav, lyder det fra Ukraine.

Ukraines efterretningstjeneste siger fredag aften, at det er lykkedes at ødelægge et russisk A50-overvågningsfly.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Flyet blev skudt ned over Det Azovske Hav, som ligger ved Krimhalvøen mellem Rusland og Ukraine.

- Endnu et værdifuldt russisk A-50-fly blev skudt ned over Det Azovske Hav, da det var på rekognoscering, siger Ukraines militære efterretningstjeneste.

Tjenesten har på et kort indikeret, at flyet øjensynligt styrtede ned over det sydlige Rusland.

Ukraines militære styrker har skudt ned et russisk Berijev A-50 overvågingsfly over Azovhavet, melder det ukrainske luftforsvaret.

-- A-50-flyet har fløjet dets sidste tur, skriver luftforsvarets øverstkommanderende, Mykola Olesjtsjuk, på Telegram fredag.

Oplysningen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Overvågningsflyet har en besætning på 15 og en karakteristisk radarantenne med en diameter på 9 meter.

Det ukrainske forsvar meddelte også i midten af januar, at det havde nedskudt et russisk Berijev A-50-fly samt et russisk Iljusjin Il-22-kommandofly over Det Azovske Hav.

De to flytyper regnes for at have svært vigtige støttefunktioner for den russiske krigsførelse mod Ukraine.

Det ukrainske Interfax-nyhedsbureau citerer militære kilder for, at A-50-flyet blev skudt ned mellem de to russiske byer Rostov-om-Don og Krasnodar.

- Den ukrainske operation blev gennemført af landets luftvåben og dets efterretningsdirektorat.

Russiske nyhedsbureauer citerer redningstjenester i den sydlige Krasnodat-region for, at der er blevet fundet fragmenter af et fly i et marskområde i Kanevskoj-distriktet, hvor der også var rapporter om en brandslukning. Der blev ikke henvist til et fly.

A-50-flyet, der første gang blev taget brug i den sidste del af sovjetæraen, er et overvågnings- og advarselsfly, som kan scanne adskillige hundrede kilometer for fjendtlige fly, skibe og missiler.

Kirilo Budanov, som leder Ukraines militære efterretningsdirektorat, sagde for en måned siden til Financial Times, at Rusland havde otte A-50'er på det tidspunkt.

/ritzau/AFP