To kvinder fra Indien er blevet anholdt i Thailands internationale lufthavn Suvarnabhumi. De forsøgte at gå om bord på et fly med kufferterne fulde af truede dyr.

Der var i alt 109 dyr i kufferterne, mestendels reptiler inklusive slanger, men også pindsvin og bæltedyr. Det oplyste betjente fra beskyttelsen af vilde dyr tirsdag.

De fandt de mange smuglerdyr da den 38-årige Nithya Raja sammen med den 24-årige Zakia Sulthana gik igennem røntgenmaskinerne i Suvarnabhumi lufthavn søndag.

De to kvinder var, sagde lufthavnens ansatte, på vej til den indiske by Chennai. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to indiske kvinder forsøgte også at smugle to pindsvin ud af landet.
De to indiske kvinder forsøgte også at smugle to pindsvin ud af landet. Foto: AFP PHOTO / Thailand's Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation
Vis mere

Thailand er et stort transitland for folk, der smugler vilde dyr. Dyrene er specielt efterspurgt i Vietnam og Kina, hvor de bruges som traditionel medicin.

»Det er sket mange gange, fordi dyrene koster mange penge i Indien,« siger Sathon Konggoen, der er chef for vildtforvaltningen i lufthavnen.

Han anslår at dyrene, der formentlig er opvokset i Thailand, er omtrent 40.000 danske kroner værd.

»Vi finder flest smuglerier af vilde dyr langs grænsen til Myanmar, og i indenrigslufthavnene,« tilføjede han.

Små skildpadder var også blandt de smuglervarer, der blev fundet af tolderne i Bangkoks internationale lufthavn.
Små skildpadder var også blandt de smuglervarer, der blev fundet af tolderne i Bangkoks internationale lufthavn. Foto: HANDOUT
Vis mere

Tolderne fandt i alt to bæltedyr, to pindsvin, 20 slanger, 35 skildpadder og 50 kamæleoner stoppet ned i de to kufferter, som kvinderne havde medbragt.

Der blev også fundet to døde leguaner i bagagen. Alle dyrene var dehydrerede, siger Thailands Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation på Facebook

De to kvinder bliver sigtet for at overtræde dyreloven, og de blev taget med på politistationen i lufthavnen.