Et stort missil ramte i weekenden ned i en boligblok i den ukrainske by Dnipro.

Mindst 40 mennesker menes at have mistet livet i den forbindelse – og Rusland antydede efterfølgende, at et ukrainsk luftforsvarsmissil var skyld i det. Men det passer ikke.

Det vurderer i hvert fald det britiske forsvarsministerium i sin seneste efterretningsanalyse af situationen i det krigshærgede land.

I analysen sættes der fokus på, at Rusland lørdag genoptog sine langtrækkende missilangreb mod den ukrainske infrastruktur.

Her ses et billede fra boligblokken i Dnipro, der lørdag blev ramt af et missil. Mere end 40 mennesker mistede i den forbindelse livet.
Her ses et billede fra boligblokken i Dnipro, der lørdag blev ramt af et missil. Mere end 40 mennesker mistede i den forbindelse livet. Foto: CLODAGH KILCOYNE
Vis mere

Den form for angreb er blevet set flere gange hen over efteråret og vinteren, men den seneste tid har der været mere stille på den front.

Indtil i lørdags, hvor de russiske styrker for første gang i omkring 15 dage igen sendte snesevis af missiler i retning mod Ukraine.

»Som ved de foregående otte angrebsbølger, der har fundet sted siden 11. oktober 2022, rettede Rusland sig primært mod det ukrainske elnet,« lyder det i analysen.

Det var i den forbindelse, at et missil ramte ned i en boligblok i Dnipro, hvilket kostede mindst 40 mennesker livet.

Her ses et billede fra boligblokken i Dnipro, der lørdag blev ramt af et missil. Mere end 40 mennesker mistede i den forbindelse livet.
Her ses et billede fra boligblokken i Dnipro, der lørdag blev ramt af et missil. Mere end 40 mennesker mistede i den forbindelse livet. Foto: STRINGER
Vis mere

Det britiske forsvarsministerium vurderer, at der kan være tale om et stort såkaldt AS-4 Kitchen-antiskibsmissil, der blev afsendt fra et Tu-22M3 Backfire-bombefly.

»Rusland antydede fejlagtigt, at et ukrainsk luftforsvarsmissil var ansvarligt,« lyder det i efterretningsanalysen:

»Kitchen-missilet er notorisk unøjagtig, når det bruges mod mål på landjorden, da dets radarstyringssystem er dårligt til at differentiere mål i byområder,« oplyses det videre.

Ifølge ministeriet har lignende våben været skyld i andre hændelser, der har kostet omfattende civile ofre.

Her ses et billede fra boligblokken i Dnipro, der lørdag blev ramt af et missil. Mere end 40 mennesker mistede i den forbindelse livet.
Her ses et billede fra boligblokken i Dnipro, der lørdag blev ramt af et missil. Mere end 40 mennesker mistede i den forbindelse livet. Foto: CLODAGH KILCOYNE
Vis mere

Blandt andet henvises der i analysen til angrebet på et stort indkøbscenter i Krementjuk 27. juni. To russiske missiler ramte stedet, og mere end 20 mennesker mistede livet.

»Mens nogle missiler, såsom Kitchen, er uegnede til præcisionsangreb, tyder beviser fra krigen i Ukraine på, at dysfunktionen i Ruslands evne til langdistanceangreb er mere dybtgående,« lyder det i analysen.

De ukrainske myndigheder gav i weekenden Rusland skylden for at stå bag angrebet på boligblokken.

Emergency personnel work at the site where an apartment block was heavily damaged by a Russian missile strike, amid Russia's attack on Ukraine, in Dnipro, Ukraine January 16, 2023. REUTERS/Clodagh Kilcoyne
Emergency personnel work at the site where an apartment block was heavily damaged by a Russian missile strike, amid Russia's attack on Ukraine, in Dnipro, Ukraine January 16, 2023. REUTERS/Clodagh Kilcoyne Foto: CLODAGH KILCOYNE
Vis mere