Krigen i Ukraine er af eksperter blevet beskrevet som en stillestående artillerikamp. Som noget, der minder om Første Verdenskrig.
Men ikke alt er som tidligere. Specielt én slags teknologi har ændret slagmarken – formentlig for evigt. Og det er kun begyndelsen. Det mener en førende ekspert.
Man skal ikke søge på 'Ukraine' længe på diverse sociale medier, før de dukker op.
Billederne af droner, der filmer, kører rundt ved frontlinjen eller bliver beskudt.
For selvom krigen i Ukraine ofte er blevet beskrevet som en stillingskrig med store mængder artilleri og skyttegrave, så har droner også fået en massiv rolle.
Men ikke kun flyvende, fjernstyrede droner, også kørende FPVer (first person view), som de kaldes, er nået til frontlinjen.
Som man kan se i videoen øverst i artiklen, så har netop Rusland taget en kørende, ubemandet maskine i brug.
»Det ligner en russisk forsyningsdrone, som bringer forsyninger frem til frontlinjen,« siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han kalder netop den type fjernstyret maskine, som man kan se i videoen, for noget nyt i krigen i Ukraine.
»Det er i hvert fald nyt, at Rusland bruger dem,« forklarer eksperten.
Det er dog langt fra nyt, at der benyttes droner i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Som krigen er skredet frem, har de fået en større og større rolle. Og det er den første store krig, hvor droner har så markant en rolle.
»Man begynder i stigende grad at have maskiner, der udkæmper kampene mod hinanden. Droner, der kæmper mod droner,« forklarer Anders Puck Nielsen.
Det gør krigen i Ukraine til noget helt unikt. For på den ene side er det en krig, der udkæmpes på gammeldags maner, men på den anden side er det en krig, hvor grænserne skubbes for ny teknologi.
»Det er blevet beskrevet som Første Verdenskrig bare med droner. Det er en stillingskrig, hvor ingen har luftherredømme, men hvor droner spiller en stor rolle,« siger Anders Puck Nielsen.
Han tilskriver også droner en stor del af årsagen til, at krigen i Ukraine har udviklet sig til en fastlåst stillingskrig.
De gør det nemlig markant sværere at overraske sin modstander.
»Droner giver enormt svære vilkår for at lave store gennembrud. Droner overvåger konstant slagmarken, så det er nærmest umuligt at gøre noget, uden at modparten opdager det,« forklarer Anders Puck Nielsen.
Det lyder futuristisk, at krig nu bliver udkæmpet af maskiner, mens mennesker sidder på afstand og styrer dem.
Men det her kommer vi til at se meget mere af. Droner – og maskiner – kommer til at være en stor og fast bestanddel af krige fremover.
»Det er fremtidens krig. Nu er droner menneskestyret, men snart kommer vil til at se maskiner, der er styret af AI og ikke mennesker. Vi vil også se dronesværme blive brugt i krig, hvor 50 eller 100 droner, der kan koordinere med hinanden, vil blive brugt på slagmarken,« forklarer Anders Puck Nielsen.
Droners indtog i krig kan ændre fremtidige kriges udfald.
Og de vil fjerne en fordel, som specielt USA og Vesten har haft længe, mener Anders Puck Nielsen. Den fordel er luftherredømmet.
»I Vesten har man altid været vant til at have at have luftherredømmet, men med droner, som er virkelig billige, kan alle være med. Så vi skal vænne os til at kigge op i krige,« siger Anders Puck Nielsen.
Vi er dog ikke der, hvor droner, AI-styrede maskiner og des lignende vil overtage de kommende krige fuldstændig, men eksperten.
»De gamle måder at føre krig går dog ikke væk. Der kommer bare flere nye til,« siger Anders Puck Nielsen.
