Opdatering: En ambulance blev tilkaldt for at tilse to personer involveret i uheldet. Begge er sluppet uden alvorlige skader, oplyser Politiet.

To personer var tirsdag aften involveret i et solouheld, hvor de på tilkørselsrampen ved Aarhus Syd Motorvejen kørte galt og væltede om på taget.

Politiet har nu afsluttet arbejdet på ulykkesstedet, og der ingen spærring af motorvejssporet længere.

De to involverede er sluppet uden alvorlige skader. Det oplyser Østjyllands Politi til B.T. Aarhus.

»Ulykken er sket lige ved tilkørselsrampen før krydset. De er kørt galt og væltet om på taget. De er blevet tilset af ambulancen og er sluppet med knubs,« det oplyser Mikkel Møldrup, der er vagtchef hos Østjyllands Politi.

Ulykken er sket på Rute 501 på Aarhus Syd Motorvejen mellem Hasselager V og motorvejdskryds Aarhus Syd.

Ved Politiets ankomst lå bilen på taget med begge personer i bilen.