Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En motorcyklist er kommet til skade efter et solouheld.

»Vi får en anmeldelse 20.26,« forklarer vagtchefen fra Nordsjællands Politi.

En motorcyklist har mistet herredømmet, da han kom kørende på Helsingørmotorvejen i sydgående retning.

»Det skete på den strækning, hvor man skal køre med lavere hastighed,« forklarer vagtchefen.

Der er ikke andre involveret i ulykken, men Nordsjællands Politi opfordrer til, at trafikanter sætter farten ned, da de stadig arbejder på ulykkesstedet.

»Motorcyklisten er ikke i livsfare, men han er på vej til hospitalet.«

Vagtchefen forklarer, at de endnu ikke kender til hans konkrete tilstand, men uden for livsfare er han.

Nordsjællands Politi arbejder fortsat på ulykkesstedet, og det kommer de til at gøre et stykke tid endnu.

»Det er svært at sige, hvornår vi er færdige. Et forsigt gæt ville være en lille halv time,« siger vagtchefen.

Andre læser også