Flere Tour de France-hold lyver om deres positive coronatests.

kontant var udmeldingen fra Quick-Step-boss Patrick Lefevere, da B.T. spurgte ham ind til de mange tilfælde, der har ramt hans hold.

Under verdens største cykelløb har holdet sagt farvel til både ryttere, sportsdirektører og stabsmedlemmer, der er blevet smittet med covid-19.

Det kan umuligt kun ske på det belgiske mandskab, mener han. Du kan se det opsigtsvækkende interview med Patrick Lefevere øverst i artiklen.

Chef på Quick-Step-Alpha-Vinyl, Patrick Lefevere, langer hårdt ud efter konkurrenterne i Tour de France.
Chef på Quick-Step-Alpha-Vinyl, Patrick Lefevere, langer hårdt ud efter konkurrenterne i Tour de France. Foto: DAVID STOCKMAN
Vis mere

Og da B.T. gik til Tour-boss Christian Prudhomme og øvrige sportsdirektører i feltet om de kraftige beskyldninger, var der en vis berøringsangst.

»Jeg har ingen kommentar til det. Testene er foretaget af holdene, og jeg ved ikke, hvad slags tests der bliver foretaget. Til gengæld ved jeg, at der bliver testet på hviledagene, ligesom protokollen foreskriver det.«

Forud for løbet opdaterede Den internationale cykelunion (UCI) coronaprotokollerne ved grand tours, og her blev det besluttet, at en løbslæge, en UCI-læge og en læge fra det pågældende hold i samarbejde skulle beslutte, hvorvidt en rytter skal trækkes ud af løbet ved en positiv test.

Det afhænger blandt andet af, hvorvidt rytterne fortsat vurderes som værende smitsomme.

Hos Israel-Premier Tech-mandskabet har man også været nødsaget til at trække flere ryttere fra løbet.

»Det har jeg ikke nogen holdning til,« sagde holdets danske sportsdirektør, Nicki Sørensen, da B.T. præsenterede ham for kritikken.

»Du må hellere spørge UCI og ASO, de sætter regelsættet. Der er blevet lavet ændringer i det indtil få dage før starten her, så det er lidt et case-by-case scenario, de sætter på for de her positive prøver.«

»Men fra vores side kan jeg sige, at vi ikke har nogen positive tilfælde.«

Coronavirus har fyldt en del til Tour de France, hvor man må væbne sig med mundbind, hvis man skal følge løbet. Her ses løbsdirektør Christian Prudhomme.
Coronavirus har fyldt en del til Tour de France, hvor man må væbne sig med mundbind, hvis man skal følge løbet. Her ses løbsdirektør Christian Prudhomme. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Sportsdirektør på Team BikeExchange-Jayco, Matthew White, var ikke meget for at tale om emnet.

Manden, der er sportslig chef for blandt andet danske Christopher Juul-Jensen, var meget lukket omkring det og ville ikke fortælle, hvordan holdet tester deres ryttere.

»Taler han om sit eget hold?« replicerede han til Patrick Lefevere.

»Det der, det er kun spekulationer. Det er, hvad det er,« fastslog Matthew White.

»Alt, jeg ved, er, at vi ikke har nogen positive prøver. Den måde vi tester på, kommer kun os ved. Det er kun os, der behøver vide noget om det.«