Paula Badosa har kæmpet mere, end fleste sportsudøvere nogensinde kommer til.

Og nu er den så gal igen.

For den spanske tennisstjerne er endnu en gang blevet ramt af en skade, som tvang hende til at trække sig undervejs i onsdagens kamp ved WTA-turneringen i Stuttgart, hvor hun i øvrigt mødte sin gode veninde Aryna Sabalenka.

Ved stillingen 3-3 i tredje sæt blev spanieren pludselig stående ved nettet for at sige tak for kampen, og da hun efterfølgende krammede Aryna Sabalenka, kunne hun ikke holde tårerne tilbage, afslører tv-billederne.

Paula Badosa er skadet igen, igen.
Paula Badosa er skadet igen, igen. Foto: Ibraheem Al Omari/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Omfavnet af Sabalenka brød Badosa nemlig fuldstændig sammen på grusunderlaget i det tyske.

Paula Badosa har de seneste par år kæmpet en voldsom kamp med adskillige skader, og den tidligere verdenstoer er i skrivende stund røget helt ned som nummer 93 på verdensranglisten.

Derfor var det da også en berørt Sabalenka, der skulle gennemføre det officielle vinderinterview efterfølgende.

»Jeg er tæt på at græde, for jeg har så ondt af hende. Jeg elsker hende virkelig,« lød det blandt andet fra belaruseren.

Paula Badosa har indtil videre ikke kommenteret situationen, hvor hun brød sammen.

Men på det sociale medie X har hun torsdag delt en knust hjerte-emoji, som du kan se herunder: