Han er 22 år og et af de mest lovende ansigter på den mandlige tennisturné ATP.

Samtidig indtager han en plads som nummer 55 i verden. Men for den 22-årige kazakhstanske tennisspiller Alexander Bublik er det ikke sporten, der betyder mest.

Det gør derimod den indtjening, han får gennem sporten.

Det indrømmer tennisspilleren i et interview med den franske avis, L'Équipe, skriver mediet Tennis World.

Alexander Bublik spillede tidligere på måneden i turneringen Open Sud de France i Montpellier.
Alexander Bublik spillede tidligere på måneden i turneringen Open Sud de France i Montpellier. Foto: PASCAL GUYOT
Vis mere

»Jeg hader virkelig tennis, så ser jeg intet positivt ved at være tennisspiller. Jeg spiller kun for pengenes skyld. Hvis der ikke var penge, ville jeg stoppe med det samme,« indrømmer Alexander Bublik.

Samtidig påpeger Alexander Bublik, at han, ifølge ham selv, endnu ikke har tjent nok penge.

I så fald ville han også lægge ketsjeren på hylden, forsikrer han.

Pengesnakken er normalt ikke noget, der fylder som det største blandt sportsfolk. I hvert fald udadtil.

Blandt andet har Caroline Wozniacki fortalt til B.T., om millioner af kroner eller 30 turneringssejre betød mest for hende.

»Af de to ting helt klart turneringssejrene,« sagde hun i forbindelse med Australian Open 2020.

En holdning, som Alexander Bublik ikke ligefrem deler. Ifølge ATPs hjemmeside har Alexander Bublik i skrivende stund indtjent omkring 1,3 millioner dollar på sin tenniskarriere. Det svarer til over otte millioner danske kroner.

Alexander Bublik højeste resultat i en grand slam-turnering var ved US Open sidste år, hvor han nåede til tredje runde.