Debatten om transkønnede atleter har nået et nyt kapitel.

Amerikanske Riley Gaines fortæller, at hun og hendes konkurrenter blev sat til at klæde om i samme rum som Lia Thomas, der er en af fremmeste transkønnede atleter i verden.

Her så de ifølge Gaines det mandlige kønsorgan.

»Vi konkurrerede mod mod Thomas, men vi var ikke forberedt på, at vi skulle dele omklædningsrum med Lia. Vi gav ikke vores samtykke, og de bad heller ikke om det,« siger hun på Fox News.

Riley Gaines er i dag blevet sportsadvoskat og kæmper især for kvinders rettigheder i sportens verden.
Riley Gaines er i dag blevet sportsadvoskat og kæmper især for kvinders rettigheder i sportens verden. Foto: Darren Abate
Vis mere

»Men i omklædningsrummet så vi en 193cm høj biologisk mand, der smed sine bukser, og vi kunne se det mandlige kønsorgan.«

Lia Thomas svømmede tre år på herresiden og efter skiftet til kvindesporten kom der et nationalt mesterskab i hus i 2021.

En ting var Thomas' dominans i vandet, men setuppet omkring omklædningsrummet var det, der gik Gaines mest på.

Lige nu er der en meget polariserende debat om, hvordan transkønnede atleter skal passe ind i sportens verden, men Gaines er en af fortalerne for 'Fairness in Women's Sports'-lovforslaget og håber andre vil kæmpe ved hendes side.

»Folk er skræmt fra vid og sans,« lyder hendes sidste kommentar.