Foto: Katrine Emilie Andersen

De nyoprykkede sensationshold fra FC Helsingør vinker farvel til endnu en garvet profil. Efter halvandet år i klubben stopper midtbanedynamoen Morten Bertolt efter halvandet år i klubben.

»Vi har været utroligt glade for Morten, som desværre har fået sin tid i klubben ødelagt af nogle uheldige skader. Han har været en stor støtte for vores mange unge spillere, og har bibragt en hel del erfaring og professionalisme til truppen. Selvom han ikke har spillet så meget som både han og vi havde håbet, har han alligevel tilføjet meget til klubkulturen i det daglige,« siger FC Helsingør-direktør Janus Kyhl til klubbens hjemmeside.

214532532

Den tidligere FC København-spiller Morten Bertolt kom til FC Helsingør i januar 2016 fra FC Vestsjælland, men har fået det meste af sit ophold i klubben ødelagt af skader.

Også cheftræner Christian Lønstrup roser på trods af dette 33-årige Bertolts tid i klubben.

»Han blev ret hurtigt en kulturbærer i klubben. Morten kender sine begrænsninger, og kompenserer for dem ved en meget professionel tilgang til sin fodbold. Hans indstilling og hans gode eksempel har ændret en del af de unge i FC Helsingørs syn på, hvordan man lever som professionel fodboldspiller. Han er en spiller vi ofte har taget med på råd, og han har vikarieret i enkelte kampe som assistenttræner, og var enormt god i den rolle,« siger Lønstrup, som blandt andet forklarer den manglende forlængelse med Bertolt med en presset økonomi.

Randers FC

»Desværre er vi en klub, der må prioritere benhårdt økonomisk, og med Mortens skadeshistorik i mente har vi valgt ikke at forlænge med ham, selvom vi egentlig gerne ville have beholdt ham,« siger han.

Bertolt er klubbens tredje afgang siden den overraskende oprykning til Superligaen kom i hus. Tidligere er både Vito Hammershøy Mistrati og Rasmus Minor smuttet til oprykkerkonkurrenterne fra Hobro.

Som erstatning for Minor har FC Helsingør handlet centerforsvareren Søren Henriksen ind i Vendsyssel FF på en fri transfer.

Morten Bertolt har før han kom til FC Helsingør spillet i adskillige klubber herunder, som nævnt, i FC København, hvor han kom op gennem ungdomsrækkerne, Lyngby, Sandnes Ulf og SønderjyskE.

SWITZERLAND SOCCER UEFA EUROPE LEAUGE DRAW

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.