Jonas Dal har i de seneste 21 måneder mest af alt brugt ’standby’- og ’tilbage’-knapperne på fjernkontrollen til sit liv.
Nu har fodboldtræneren igen trykket på ’frem’ med sit ja til trænerjobbet i Fredericia.
For når han til sommer tiltræder på en toårig kontrakt, markerer det også samtidig en ende på det vakuum, han har befundet sig i siden den brutale fyring i Esbjerg sommeren 2016 – efter kun godt et halvt år i jobbet.
De kontraktlige forhold gjorde, at han ikke måtte tage job i hverken Superligaen eller 1. division, men nu er de restriktioner fortid for den 41-årige træner, der havde gjort en næsten kometagtig karriere indtil det bratte exit.
»Det er da super fedt. Det er da lige før, at man kan kalde mig en fri mand. Det er aldrig rart ikke at have noget at lave og været holdt tilbage af en kontrakt,« siger Jonas Dal, der siden i sommer har stået i spidsen for 2. divisionsklubben Kjellerup sideløbende med fuldtidsjobbet på ISI Idrætshøjskole i Ikast:
»Det skal retfærdigvis også siges, at vi været to om at bestemme det. Vi har været uenige om noget, jeg har holdt på mit og de har holdt på deres. Så har der været nogle regler, der har gjort, at jeg har været nødt til at leve med det. Men det er også godt at være ude på den anden side og så er jeg sindssygt glad for, at Kjellerup ville have mig, for en 2. divisionsklub var det eneste, jeg måtte arbejde for på det tidspunkt.«
Hvordan har det været at skulle starte forfra igen?
»For mig handlede det om at komme ud på træningsbanen igen. Jeg havde gået længe nok og lavet ingenting. Jeg ser ikke superligaen som det eneste saliggørende. Slet ikke. Det er ikke det eneste sted, jeg kan arbejde. Det handler om at få en hverdag til at fungere. Og hvis jeg er dygtig nok, skal det nok lykkes at komme til en bedre klub, selv om man skal starte i 1. division eller 2. division. Man skal bare være villig til at give sin højre arm for det projekt, man nu engang er i. Sådan var det også i Hobro og Esbjerg.«
Jonas Dal nævner selv flere gange tiden i Esbjerg, men egentlig vil han helst ikke tale om den turbulente tid i den vestjyske klub.
Han siger blandt andet:
- ’Jeg er lidt træt af, at det skal handle om Esbjerg. Jeg vil gerne se fremad’
- ’Vi har hængt længe nok i den dér Esbjerg.’
Men den 41 årige træner har også taget noget med fra de otte måneder i klubben. Og turen ned i 2. division.
»Oplevelsen i Esbjerg har også gjort mig stærkere i forhold til mandskabsbehandling og i det hele taget til det at bevæge sig på de bonede gulve, snakke med agenter og hele det cirkus, det er at være i Superligaen. Hvis vi skulle rykke op, ved jeg, hvad det handler om, og hvilke mekanismer, der går i gang. Jeg ser mig mere som en helstøbt træner til at komme i Superligaen, end jeg var førhen. Og jeg ser det ikke som nogen ulempe at reboote sig selv og få fat i de værdier, jeg står for fodboldmæssigt og som mandskabsbehandler.«
BT har tidligere skrevet om, hvordan det var spillertruppen i Esbjerg, der ville af med Jonas Dal. De ville ikke have overlevelsesture og ’rundkreds-pædagogik’.
Kan du komme med konkrete eksempel på, hvad du har lært om mandskabsbehandlingen i Esbjerg?
»Det kunne jeg sikkert godt. Men det vil jeg holde for mig selv. Jeg har lyst til at se fremad. De ting, jeg kunne have gjort bedre og har lært af, vil jeg lade komme til udtryk i kampene med Fredericia,« siger Jonas Dal og løfter alligevel for en flig af omstændighederne i Esbjerg:
»En af de ting, jeg synes, at jeg godt kunne have gjort bedre var det med at stikke fingeren i jorden, inden man kommer med alle de guldkorn, man synes, man sidder med. Man skal lige finde ud af, hvad det er, man er landet i – og så lægge sin filosofi ned over det. Jeg var så sikker på, at det jeg stod for, virkede, og der ville jeg jo gerne være enormt rummelig og have mange med på vognen og have mange til at være en stor del af det, jeg nu stod for. Og så har jeg har lært, at der er mange typer fodboldspillere. Der er én type fodboldspillere, når man vinder og en anden, når man taber, og der er fodboldspillere, der har hver sin agenda.«
Gik det for hurtigt for dig?
»Skiftet fra Hobro til Esbjerg gik i hvert fald for hurtigt. Jeg har vist rekorden i at skifte fra én superligaklub til en anden, og jeg kan ikke anbefale nogen som helst at starte så hurtigt. Hen over tre dage stod jeg i en ny superligakamp med et andet logo på brystet. Der var lige lidt for meget huhej. Jeg kendte navnene på alle sammen fra tv eller fra forberedelser til kampe mod dem. Jeg kendte dem ikke som personer, kendte ikke hvad de stod for hver især. Jeg kendte ikke til spillet i standardsituationerne, for det havde vi knap nok øvet. Jeg kendte knap nok presspillet. Og pludselig bliver man kastet ind i det og skal svare på spørgsmål i Viborg om min debutkamp. Det var sgu for hurtigt.«
Kommer man til at tvivle på sig selv?
»Nejnejnej, jeg har på intet tidspunkt tvivlet. Hvis man først begynder at tvivle på det, man står for, skal man stoppe med det, man laver. Man skal gå 100 procent efter det, man tror på. Men man skal selvfølgelig hele tiden evaluere sig selv i forhold til den situation, man står i. Men inden for den brede ramme, man kan stå inde for.«
Og på den baggrund er det – med en lille spillemæssig undtagelse – stadig den samme Jonas Dal, der til sommer igen træder op i nærheden af Superligaen hos Fredericia, der er klub med klare ambitioner om oprykning til den bedste række i Danmark.
»I Hobro og Esbjerg var vi af forskellige årsager nødt til at stå afventende og mere være kontrahold. I Kjellerup har jeg fået muligheden for at arbejde med det opbyggende spil og angrebsspillende. Det har virkelig givet mig mod på at gøre det i en højere række.«
Og han tror på, at det kan være vejen tilbage til Superligaen.
»Frederica har flere gange være meget, meget tæt på at rykke op og derfor været nødt til at sælge nogle af spillern, når det alligevel ikke lykkedes. Nu må det snart være Fredericias egen tur til at komme op. Eller beholde muligheden for at komme op ved at kunne holde på spillerne, og så vil jeg gerne være den, der er med til at tage det sidste nøk.«
