Hvornår skal du gå til kamp mod rynkerne? Hvornår er det tid til at acceptere tingenens tilstand? Bliv klogere på din hud – livet igennem.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du lærer din hud at kende, og dermed finder ud af at behandle den mest hensigtsmæssigt og optimalt i forhold til din alder. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, og her får du en omfattende guide og hjælpende hånd til at bevæge dig ud i junglen af olie, cremer, mineraler, urter, næring og en masse andre givende tips og tricks. Her går du ikke galt i byen...

Det får du:

  • Artikel: Skønhed kender ingen alder
  • Artikel og test - huden når man er i 30erne: Forebyggelse (+ test og anbefaling af 4 produkter)
  • Artikel og test - huden når man er i 40erne: Panikalder (+ test og anbefaling af 4 produkter)
  • Artikel og test - huden når man er i 50erne: Selvaccept (+ test og anbefaling af 4 produkter)
  • Artikel og test - huden når man er 60+: Vedligeholdelse (+ test og anbefaling af 4 produkter)

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hvornår skal du gå til kamp mod rynkerne? Hvornår er det tid til at acceptere tingenens tilstand? Bliv klogere på din hud – livet igennem.

30ERNE: FOREBYGGELSE

38 år, Jessica Chastain
38 år, Jessica Chastain Foto: Toby Melville
Vis mere


Den dag et par søvndrukne øjne spotter den første rynke i spejlet, bliver vi for alvor budt velkommen i de voksnes rækker. Tidens (nådesløse) slalomkørsel har mærket babyfjæset for bestandigt. For de fleste oprinder dagen, når vi er et sted i 30erne.

»Det er dér, hvor mange oplever deres første reelle rynker. Ikke linjer som i 20erne, men rynker af en vis dybde, hvor man kan fornemme, at huden omkring rynken hæver lidt op,« siger kosmetologen Line Friis, der er elskværdig nok til også at pointere, at det begynder at gå ’stærkt ned ad bakke’ fra 35-års alderen. Men selvom 30erne må betragtes som en milepæl for huden, har man ikke moden hud som 30-årig.

»Der er gået inflation i damebladenes brug af begrebet ’moden hud’, som mange bruger til at beskrive huden i 30erne. Men det er en udbredt misforståelse. Jeg betragter huden i 30erne som ung,« siger kosmetologen, der ofte oplever, at helt unge kvinder går i panik og ruller det store anti-age skyts frem, når de første rynker viser sig. Vel at mærke uden nævneværdig effekt.

Undgå overbehandling

»Overbehandler du din hud, bliver den immun over for de produkter, du bruger. Der skal altså være noget til du bliver ældre, så vent med de skrappe behandlinger til du kommer op i 50erne.«

I stedet anbefaler Line Friis at fokusere på opbygning og forebyggelse. Især A-vitaminets gavnlige virkning for huden er noget, kosmetologen har et godt øje til.

»Sørg for at få nok A-vitamin i både vitaminform og i hudplejeprodukter. Vitaminet sørger for, at huden forbliver spændstig. Babyers hud har høje koncentrationer af A-vitamin, men jo ældre vi bliver, desto mindre har vi. Bl.a. fordi D-vitamin nedbryder A-vitamin. Når man udsættes for solen (D-vitamin) nedbrydes A-vitamin, og så begynder solskaderne – pigmentskader o.lign. – at vise sig. Mange hudplejeproducenter påstår, at deres produkter kommer langt ned i huden, men de kan ikke komme derind – for hudens cellemembran sørger for, at intet passerer. Det gode miks er derfor kostilskud med A-vitamin (f. eks ’Wrinkles Away’ eller ’3 in 1 Beauty Booster’ fra Vitaviva) og ’face needling’, som man også kalder CIT – collagen induction therapy – der booster hudens kollagenproduktion. Nålene på ’face needling’-rullen (et rulle-aggregat til ansigtet med ca. 0,2 mm nåle, som prikker hul på huden, red.) penetrerer cellemembranen, så man bagefter kan smøre A-vitamin på, og huden forbedres.

OBS: Da A-vitamin er yderst komplekst at konservere, anbefaler Line Friis, at man udelukkende bruger hudplejeprodukter med A-vitamin fra producenter (bl.a Environ), som sørger for, at produkterne hverken påvirkes af ilt, lys og andre ydre forhold, så doserne vedbliver med at være høje.

Ernæringsterapeutens tip:
»Det, du gør i 30erne, har stor betydning for, hvordan du har det i 40erne. Det, du gør i 40erne, har stor betydning for 50erne og så fremdeles. Du lægger hele tiden grundlaget for fremtiden. Livet kører meget stærkt i 30erne – med karriere, graviditeter, børn og stress. Den stress, man oplever i 30erne, trækker mineralerne ud af knoglerne, derfor er det vigtigt at få masser af mineraler, magnesium, zink og selen. Selen er et rigtig godt antioxidant, som holder os unge, sunde og stærke. Omega 3 fedtsyrer fra fede fisk, hørfrø, hampefrø, grønne grøntsager og chia-frø har også høj prioritet. I 30erne er det vigtigt at arbejde med fordøjelsen og undgå ’quick fix’-stimulanser som f.eks. kaffe og sukker, der dræner kroppen for mineraler og vitaminer, da kroppen betragter dem som giftstoffer. Det viser sig både på huden, i fordøjelsen og hormonerne.«

Needling

Læs mere om Environs needling og A-vitaminrige hudplejeprodukter hos firmaets danske distributør MBH Derma Supply: Mbh-dermasupply.com ?Tlf: 21 96 64 88

Olie

»Ansigtsolier er gode i 30erne, hvor man ofte er mere stresset, og der er stor risiko for, at huden bliver sart. Olier forebygger fugttab og danner en beskyttende barriere, så huden får mere ro og bedre omstændigheder,« siger Line Friis.
Genopbyggende ’Perfecting Facil Oil’ ansigtsolie med hybenkerne-, vindruekerne-, abrikoskerne- og kæmpenatlysolie fra danske Nuori til 399 kr. Naturskon.dk

Forebyggelse

’Wrinkles Away’ kosttilskud med bl.a. Vitamin A, kollagen og hyaluronsyre fra Vitaviva til 364 kr. Vitaviva.com

Mineraler

’M3’ kosttilskud med magnesium og zink fra Purepharma til 179 kr. Purepharma.com

--- OOO --- OOO --- OOO ---

40ERNE: PANIKALDER

40 år, Kate Winslet
40 år, Kate Winslet
Vis mere

I 30erne meldte den første rynke sin ankomst. I 40erne inviterer den syv-ni af sine nærmeste venner med til festen...

»I 40erne har mange kvinder småbørn. De har travlt på jobbet og er super pressede på søvnkontoen. Starten af 40erne er det mest kritiske tidspunkt for huden overhovedet,« siger Line Friis og nævner rynker, slaphed og pigmentskader, som nogle af udfordringerne.

»Huden bliver mere slap og spættet, og det er nu, pigmentforandringer er mest tydelige. Måske har man været igennem et par fødsler og har fået et par ’hudskader’ undervejs. Huden bliver mere slap, og antallet af dybe rynker er stigende. Huden har ganske enkelt mistet en del af sin ungdommelighed,« lyder det uden omsvøb. Line Friis anbefaler, at man går mere effektivt til værks med faceneedling (se forklaring  på forrige side, red.), og opjusterer hyppigheden samt doserne af A-vitamin. Pigmentskader og blodkarsprængninger kan med fordel repareres med laser. Desuden anbefaler kosmetologen, at føje hudplejeprodukter med peptider til skønhedsritualet.

»Peptider er det ’nye sort’ i forhold til anti-aging. De omtales ligefrem som ’den næste form for A-vitamin’. Peptider er aminosyrer, der ’plumper’ huden og puster cellerne en smule op ,« forklarer hun.

Det er solens UVB-stråler, der giver rynker, mens UVA-stråler giver grålig, læderagtig hud. Men vi har brug for solen for knoglernes, immunforsvaret og D-vitaminernes skyld,

»Vi skal ikke være hysteriske og bruge ansigtsolcreme med høj faktor året rundt, men sørge for at have en sund holdning til solen. Som hovedregel skal man altid bruge solcreme, når man solbader (faktor 15-20).«

Ernæringsterapeutens tip:
»Væksthormoner holder huden sund, smidig og elastisk. Dannelsen af væksthormon er betinget af at du sover, motionerer, spiser masser af grøntsager og drikker rigeligt med vand. Niveauet af væksthormon er for nedadgående livet igennnem – men daler især i fyrrene. Da mange kvinder i 40erne er stressede, kan det være en god idé at spise lidt mindre, f.eks. ved at skippe aftensmåltidet en eller to gange om ugen. For periodisk faste fremmer produktionen af væksthormon. Fasten giver dine hormoner mulighed for at komme i balance og giver fordøjelsen ro. Du kan evt. faste fra 15:00 til næste morgen. Husk også at spise fiskeolie, der holder huden smidig og blød og som nærer dig indefra.«

Peptider

Opstrammende og fugtende ’Peptide Renewal Cream’ fra Mario Badescu med peptider, hyaluronsyre, Nori tang og pilebark til 485 kr. Beautyhero.dk

Boost

»I 40erne har huden godt af fede olier, som hybenkerne-, avocado- og macadamianøddeolie,« siger Line Friis.
Økologisk ’CoQ10 Booster Oil’ ansigtsolie med nærende tamanu-, macadamia- og sort kommen-olie samt kollagen-boostende Q10 fra Trilogy til 249 kr.
Forhandler: 33 33 04 00

Environ

Nærmeste forhandler:  Mbh-dermasupply.com/ tlf: 21 96 64 88

Opstrammer

’Stimulskin Plus’ luksuscreme fra Darphin med bl.a peptider, C og E-vitamin, morbær, hyaluronsyre og sheasmør til 1.599 kr. Forhandler: 33 32 33 22

--- OOO --- OOO --- OOO ---

50ERNE: SELVACCEPT

55 år, Julianne Moore
55 år, Julianne Moore
Vis mere


I 50erne høster du frugten af 30ernes og 40ernes (hud)anstrengelser.

»Når du er fyldt 50 år ligger de mest afgørende perioder for din huds udseende bag dig, Det er svært at lave store reperationer på huden i den alder –  medmindre du kommer under kniven,« siger Line Friis.

Hun møder sjældent de kvinder, der vælger at lægge sig under kniven, men oplever ofte 50erne som et årti, hvor kvinder har en høj grad af selvaccept og gør en dyd ud af at forkæle sig selv.

»Jeg kender ikke mange kvinder i 50erne, der taler om deres rynker. De er begyndt at hvile i sig selv og vil bare gerne se sunde og friske ud.«

Hudplejeprogrammet er i høj grad en forlængelse af 40ernes ditto – med endnu højere koncentrationer af A-vitamin, hyppigere ’face needling’ (gerne hver dag), fede olier, fugtende hyaluronsyre og genopbyggende peptider.

»Mange begynder at få leverpletter, hvilket ikke skal forveksles med pigmentforandringer. Leverpletter er typisk mørkere og mindre, og fordeler sig over  hele kroppen. Hvor pigmentpletter ofte kommer pludseligt i forbindelse med hormonelle forandringer som graviditet,  skyldes leverpletter, at huden er blevet eksponeret for UV-lys med forøget melaninproduktion til følge,« forklarer Line Friis og anbefaler blegende cremer eller/og laser, selvom det er svært at blive helt ’pletfri’.

Den halvtredsårige hud har tendens til at få små, røde pletter og plamager – typisk gamle hudskader, der træder frem, fordi huden har svært ved at regenerer sig selv.

Line Friis anbefaler behandlinger, der sætter skub i blodcirkulationen, så huden får liv og glød.

»Det er vigtigt at massere huden og sørge for, at den ser sund ud,« siger hun.

Massér huden dagligt med gode, nærende olier og hæld samtidig godt med olier indenbords gennem kosten.

Ernæringsterapeutens tip:
»Når man er fyldt 50 år kan man med fordel begynde at arbejde med gode urter. Drik salvie-te der indeholder naturligt forekommende østrogener (phytoøstrogener), der kan hjælpe kvinder gennem overgangsalder-gener – f.eks. hedeture. Det er vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, så hormonerne er i balance. Sørg for at få rigeligt med gode fedtstoffer (koldpressede olier, nødder, kerner, frø og avocado) samt proteiner (kylling, fisk og æg) og grove grøntsager.«

Salvie

Phytoøstrogener, som findes i salvie, er gavnlige for kvinder, der oplever gener i forbindelse med overgangsalderen.

Fylde

Comfort Zones nye ’Sublime Skin’-creme giver huden fugt og fylde. 725 kr. Forhandler: 33 32 33 22

Et shot

’Hydro Booster’ fugtbooster med botanisk udvundet hyaluronsyre fra Annemarie Börlinds nye serie af målrettede ’Beauty Shots’. 379 kr. Forhandler: 70 23 66 30

Mandler

100 pct. økologisk mandelolie fra Xellence nærer huden med bl.a  A-, B- og E-vitamin. 299 kr. Xellence-skincare.com

--- OOO --- OOO --- OOO ---

60+: VEDLIGEHOLDELSE

66 år, Jessica Lange
66 år, Jessica Lange Foto: Justin Lane
Vis mere


Har du gemt lidt i depoterne til dårligere tider? Det får du glæde af i 60erne.

»Fra 60- til 70-års alderen svinder fedtet fra underhuden ind, så huden bliver tyndere, mere udhulet og crepet. Der er en grund til, at vi synes, at buttede kvinder bliver smukkere med alderen – for de svinder ikke ind,« siger Line Friis.

»Når man er i 30erne, vil man have markerede kindben, men når man nærmer sig de 60, går det den anden vej...«

Ifølge kosmetologen kan face needling med A-vitamin og ren retinol ændre lidt, men miraklernes tid er desværre forbi, når man har passeret de 60 år.

»Undtagelsen er, hvis man har en meget dårlig livsstil – ryger, drikker, aldrig sover og fylder sig med junk. Ja, så sker der en forandring, hvis man lægger stilen om. Men ellers er det ikke de markante ændringer, man oplever i 60erne. I den alder har man groft sagt den hud, man har fortjent. Strukturen i huden har ændret sig så meget, at der ikke er meget andet at gøre end at sprøjte noget ind eller skære noget fra, hvis man vil se store forandringer.«

Fnyser man ad drastiske indgreb, anbefaler Line Friis, at man i stedet tager sin crepede hud under kærlig behandling og dagligt giver ansigtet bindevævsmassage med fede olier – hybenkerne, avocado, macadamia nøddeolie o.lign.

»Massagen stimulerer bindevævet og giver efterfølgende en umiddelbar effekt og glød. Huden hæver lidt op og bliver lidt mere spændstig, men resultaterne er ikke vedvarende,« siger Line Friis, der anbefaler, at man investerer i fede ansigtscremer og olier, når man runder de 60 år.

»Kapillærerne er mere porøse, så der skal ikke meget til, før man får blodkarsprængninger, når man er fyldt 60. Nogle gange skal der ikke mere til end et lille tryk eller let frost, før man får karsprængninger, så fede cremer og olier er vigtige for hudens beskyttelse hver dag og især inden man går ud i kulden.«

Ernæringsterapeutens tip:
»I 60erne er det værd at sætte fokus på den mentale sundhed – for det kan være svært at blive ældre. I den forbindelse virker yoga stimulerende – både mentalt og fysisk. Man har det godt, bliver mere smidig og glad for, hvor man er i livet. Når man snakker om yoga er ansigtsyoga, hvor man skærer ansigter, også fantastisk til at sætte gang i blodcirkulationenen.«

Omega 3

’Omega 3’ fiskeoliekapsler fra Vitaviva til 354 kr. Vitaviva.com

Næring

’Nutrix Royal’ creme fra Lancôme nærer, genopbygger og gør tør hud smidig. 460 kr. Magasin.dk

Glød

’Acai Body Oil’ kropsolie med nærende mandel-, acai-, jojoba- og olivenolie fra Rudolph Care til 495 kr. Rudolphcare.dk

Yoga

Sæt gang i blodcirkulationen med yoga.