På tre år er andelen af læger, der siger nej til nye patienter steget markant, viser en ny analyse.
På den københavnske vestegn må borgerne køre langt for at komme til læge, og mange dropper helt at blive tilset, så skadestuen eller vagtlægen må tage patienterne i stedet.
Det fortæller initiativtager til Facebook-gruppen Stop lægemangel på Vestegnen Jesper Clausson, der bor i Brøndby, og som har talt med hundredvis af frustrerede over lægemanglen. Kun en tredjedel af dem, der bor i Ishøj, har læge i byen. Her bor en del kontanthjælpsmodtagere, for hvem et lægebesøg i Roskilde, Tune eller Greve er en stor økonomisk udskrivning.
»Det er nogle borgere, som ikke har så mange penge og helbredsmæssigt ikke magter et lægebesøg langt hjemmefra. Hvis man sidst på måneden kun har 150 kroner tilbage at leve for, så bruger man ikke 60 kroner på en returbillet til lægen i Greve,« siger han.
Og i værste fald ender de i stedet for på landets akutte afdelinger, fordi de ikke får behandlet evtuelle sygdomme i tide.
»Så mens budgettet til privat praksis falder, stiger udgifterne på de akutte afdelinger,« siger Jesper Clausson.
Den københavnske vestegn er dog ikke alene om at opleve problemer med lukkede lægepraksisser. En ny analyse foretaget af Praktiserende Lægers Organisation (PLO), viser, at to ud af tre praksisser, svarende til 67 procent af alle praksisser, har lukket for tilgang. For bare tre år siden var det 38 procent.
I nogle kommuner har alle læger lukket for nye borgere. Det drejer sig bl.a. om Halsnæs og Stevns, hvor patienterne må søge uden for kommunen eller besøge en regionsklinik for at se en læge. Ifølge formand for PLO Christian Freitag er udviklingen ‘bekymrende’:
»Vi har altid haft læger, der i perioder har lukket for tilgang. Det er en naturlig udvikling, fordi patientantallet stiger, når vi har åbent for tilgang. Men det er bekymrende, at så mange klinikker på så kort tid har lukket for tilgang. Vi så gerne, at det i hvert fald lå under 50 pct.« siger Christian Freitag.
Han understreger, at lægerne meget nødig vil lukke for tilgangen af nye patienter:
»Jo flere patienter vi ser, desto bedre økonomi får klinikken. Derfor er vi også motiveret for at have så mange patienter som muligt, og vi lukker ikke for tilgang, før det er højest nødvendigt. Lægemanglen går desværre ud over de svage i samfundet. Vi belaster sundhedsvæsenet, hvis vores flaskehalse bliver for snæver, og folk begynder at finde andre veje til en læge, som f.eks. lægevagten og skadestuerne,« siger han.
Hos Danske Patienter er man også bekymret over den nye udvikling. Her mener formand Camilla Hersom, at det får konsekvenser for en bestemt gruppe borgere:
»For de unge børnefamilier med hyppige børnesygdomme og de ældre, der løber ind i kroniske sygdomme, og som måske står over for en flytning, kan det blive vanskeligt,« siger hun.
Danske Regioner, der har ansvaret for at sørge for, at alle borgere har adgang til en læge, har som en midlertidig løsning oprettet såkaldte regionsklinikker, hvor man kan blive tilset, hvis man ikke kan komme til hos den lokale læge. Christian Freitag anerkender, at der må være nogle nødløsninger, og det er langt bedre end slet ingen læge.
»Men det er vigtigt, at vi på længere sigt gør det mere attraktivt for lægerne at arbejde som praktiserende læge frem for at arbejde på et sygehus i de større byer. Det handler ikke kun om løn, men om bedre faciliteter, adgang til personale og forskningsmuligheder,« sigr han.
Danske Patienters formand Camilla Hersom bakker op og understreger vigtigheden af at bevare ‘familielægen’:
»Har man haft den samme læge i mange år, så har lægen et bedre grundlag for at vurdere, hvornår der er tale om noget alvorligt, fordi han kender sygdomshistorie og sociale forhold. Det er svært at sikre på en regionsklinik i dag, fordi lægerne er der i kortere tid,« siger hun.
Selvom det indtil videre er lykkedes regionerne at løse problemet med lægemangel ved blandt andet at slå ekstra ydernumre op eller oprette udbudsklinikker, erkender forhandlingsleder for Danske Regioner Anders Kühnau, at især nogle regioner har en stor udfodring.
»Der er nogle steder, hvor vi virkelig kæmper, fordi det over en længere årrække har været svært at tiltrække læger,« siger han.
Anders Kühnau håber, at en ny overenskomst, som skal forhandles på plads med PLO i 2017, kan afhjælpe problemet.
»Udbudsklinikker kan være et godt tilbud de steder, hvor det ikke kan lade sig gøre at besætte ydernumre, så alle har egen læge. Men for mig at se er udgangspunktet stadig, at lægedækningen skal sikres inden for en overenskomstmæssig ramme med praktiserende læger. Derfor gør vi meget ud af, at den nye aftale peger fremad,« siger Anders Kühnau.
I regionernes udspil er fokus bl.a. på at tiltrække praktiserende læger til lægedækningstruede områder med bl.a. højere betaling per patient.
»Det kan være områder langt væk fra store byer, men også områder hvor borgerne er mere syge, så lægen tjener mindre, fordi han skal bruge mere tid på den enkelte patient,« siger han.
Det kunne være en del af løsningen på Vestegnens lægemangel. Jesper Clausson har i hvert fald sin egen teori om, hvorfor lægerne ikke ønsker praksis her på trods af den korte afstand til København.
»Det er jo ikke sjovt som læge at have mange kronikere og folk, der har brug for en tolk. Så kan man ikke nå at have tre patienter igennem i løbet af en time. Det er jo kroner og øre for lægerne, som har en virksomhed, der skal hænge sammen,« siger han.
Det betyder, at de få læger, der er tilbage, er under ekstra pres.
»Ishøjcentrets Læger har f.eks. åbnet op for flere patienter, og det betyder, at de virkelig er belastet af at have mange patienter. Hvis en af dem knækker nakken på det, så er der et par tusind mennesker, som står uden læge,« siger Jesper Clausson.
Nej til nye patienter 2014-2017
Kilde: Data fra Yderregisteret. Regions- og udbudsklinikker er ikke medtaget. Kun klinikker med over 100 patienter er medtaget.
