Mange er kede af at miste håret for tidligt. Nu har forskere fundet ud af, hvorfor nogle bliver skaldede før andre.

René Dif, Vin Diesel og Bruce Willis er alle mænd, som har taget den skaldede frisure til sig.

Men for nogle mennesker er skaldethed ganske ufrivillig og skyldes, at håret ikke vokser ud igen. Det er det, som lægerne kalder Alopecia areata eller pletskaldethed.

Nu har forskere fra University of California fundet en af årsagerne til, at håret ikke vokser ud igen, skriver universitetet i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Forskere har i et nyt studie lavet forsøg med mus og fundet ud af, at det er immunceller, der får stamceller til at lave nye hår. Uden disse immunceller kan stamcellerne ganske enkelt ikke lave nye hår.

»Vi tænker på immunceller som nogen, der kommer til vævet og bekæmper infektioner, mens stamceller genopbygger vævet, efter at det er blevet beskadiget. Men vi har fundet ud af, at stamceller og immunceller arbejder sammen om genopbygningen,« fortæller Michael Rosenblum, der er ph.d. i dermatologi og seniorfosker på det nye studie, ifølge pressemeddelelsen.

Læs også på Videnskab.dk: Pluk di hår af for at undgå skaldethed

Mere præcist drejer det sig om immuncellerne T-reg, som normalt hjælper kroppen, når der er inflammation. Men de er altså også vigtige, hvis du vil have en kraftig manke.

»Vores hårfollikler bliver konstant udskiftet. Når et hår falder af, vokser en del af hårfolliklen tilbage. Dette, har man troet, var på grund af stamceller, men det viser sig, at T-reg-cellerne er essentielle. Hvis T-reg-cellerne ikke er der, vokser håret ikke ud igen,« fortæller Michael Rosenblum, ifølge pressemeddelelsen.

Læs andre spændende historier på Videnskab.dk:

Træning, der fjerner fedtet

Danner kroppen D-vitamin, hvis man har solcreme på?

http://videnskab.dk/krop-sundhed/myte-drab-protein-efter-traening-far-ikke-muskler-til-vokse-ekstra