FC København har sikret sig den norske midtbanespiller Erik Mykland og forsvarsspilleren Martin Albrechtsen.

  • AB's økonomi upåvirket af spillersalg

    ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det oplyste klubben på et pressemøde mandag i Parken. 30-årige Erik Mykland kommer fra den tyske Bundesligaklub 1860 München, mens Martin Albrechtsen skifter fra AB.

    FCK har måttet tage afsked med flere af sine rutinerede spillere, som har søgt andre udfordringer, så de to nyindkøbte spillere kommer til at være omdrejningspunkter på et anderledes FCK-hold.

    Erik Mykland kommer fra den tyske Bundesligaklub 1860 München, hvor han har spillet i 1 1/2 år, men efter uoverensstemmelser med klubbens træner, Peter Pacult, har nordmanden valgt at underskrive en 2 1/2 årig kontrakt med FCK. Mykland har tidligere spillet i blandt andet græske Panathinaikos og er med sine 78 landskampe for Norge en ganske rutineret herre.

    "FCK's visioner passer godt til mig, så jeg glæder mig til at komme til at spille igen og ser frem til den nye udfordring. Jeg er absolut ikke kommet til klubben for at holde ferie," understreger Erik Mykland.

    FC København ønsker ikke at oplyse den nøjagtige transfersum, som klubben har betalt for den tidligere norske

    landsholdsspiller. Men ifølge oplysninger fra tyske nyhedsbureauer drejer det sig om cirka 3,7 millioner kroner, og det forventes, at Mykland, der også kaldes "Myggen", kommer til at ligge i den tunge ende af lønskalaen i Superligaen.

    Martin Albrechtsen kommer til den københavnske klub fra AB, hvor han har spillet 110 kampe. Han har ydermere været fast mand på U-21 landsholdet og fik i 2001 debut på A-landsholdet mod Slovenien. Sportsdirektøren i FCK,

    Niels-Christian Holmstrøm, er ikke et øjeblik i tvivl om, at den 21-årige Albrechtsen er en stor gevinst for de københavnske løver.

    "Jeg betragter Martin Albrechtsen som en af Danmarks største forsvarstalenter. Han er en komplet forsvarsspiller, som er god både på jorden og i luften," vurderer Niels-Christian Holmstrøm.

    Albrechtsen har skrevet kontrakt med FCK for 4 1/2 år, hvorefter han har planer om at fortsætte sin karriere i udlandet.

    "Jeg har været glad for min tid i AB, men FCK er en større klub og vil være et bedre udstillingsvindue til udlandet. Jeg glæder mig til at komme i gang og forventer, at jeg får maksimal spilletid," siger FCK's nye forsvarsspiller.

    Martin Albrechtsen er med til FCK's træning senere i denne uge, mens Erik Mykland først træner med holdet fra

    næste uge.

    Næste gang FCK skal spille Superligakamp bliver den 3. marts, hvor AGF kommer på besøg i Parken.

    /ritzau/