Morten Olsens hold i lige linje fra VM 2002 til EM 2004.

Hvor kan 90 minutter dog vare lang tid!

Langt mere end halvanden time. Langt mere end to gange tre kvarter. Langt mere end en 10 styks i hænderne og mundvigen på Christian Andersen.

Bosnien-Danmark lørdag aften blev et gys. Måske ikke fodboldhistoriens største gys, men dog et gys med alt det drama, som fodboldens ubekendte altid indebærer, når der er meget på spil.

Danmark er klar til EM. Uden at skulle i play off-kampe. To matchbolde var nok efter, at den første blev misbrugt mod Rumænien i Parken.

Det er egentlig ikke foregået specielt overbevisende. De to kampe mod Rumænien (4 points) var præget af stort dansk held. Møderne med Norge var kun med Danmark i rollen som bedste hold i udgaven i Parken. Og Bosnien har været det bedste hold indbyrdes mod Danmark.

Alligevel har Morten Olsens hold haft den stabilitet og den lille smule held, der altid følger professionalisme og flid.

Stillingen siges ikke at lyve, og her har Danmark på det resultatmæssige været Norge og Rumænien klart overlegne i indbyrdes opgør.

Derfor er Danmark afgjort også en værdig deltager ved EM i Portugal næste sommer og et spændende hold ved slutrunden.Mod Bosnien i Sarajevo havde Morten Olsen indstillet sit hold perfekt til konstruktiv resultatfodbold. Eller 4-3-3 med begavet håndbremse.

En arbejdssom tre-mands-midtbane skabte den balance i holdet, som et uhyre nervøst bosnisk hold ikke kunne ryste, og mod et vaklende forsvar under tungt nationalt pres kunne Danmark i den rigtige ende af banen skabe chancer til at afgøre kampen definitivt forholdsvis tidligt i forløbet.

Men manglende effektivitet gjorde, at føringen kun blev på 1-0, så Elvir Bolic med sit hovedstød mod slutningen af 1. halvleg forvandlede festen til en gyser.

Som det ses af karakterbedømmelserne i B.T. var det en gedigen holdindsats på højt niveau, der lå til grund for EM-billetten.

Nogen vil råbe kynisme og resultatfodbold, men reelt var det sund fornuft og begavet fodbold - og stadig med Danmark i rollen som det chanceskabende hold.

Og skal Morten Olsen skabe grundlag for et udråbstegn i sin regeringstid som landstræner, skal der variationsmuligheder til.Siden VM i Japan og Korea sidste sommer er der sket meget få fornyelser. Alle spillere i gårsdagens startformation forlod VM som etablerede spillere. Martin Laursen, Christian Poulsen og Niclas Jensen fik alle deres gennembrud i Fjernøsten. Selv forholdsvis nye spillere som Kasper Bøgelund og Peter Løvenkrands var VM-spillere. Fornyelserne siden VM er fortsat på marginal-positionerne i truppen.

Dette sagt som en konstatering - ikke en efterlysning efter fornyelse.

Dermed besidder holdet også både på det individuelle plan og med hensyn til spillestil en stor grad af rutine, som bør give Danmark et forspring i arbejdet frem mod EM i forhold til en del andre nationer.

Problemet kan især blive sårbarheden på angrebspositionen og betydningen af en spiller som René Henriksen.

Mange vil mene, at Danmark ikke for alvor har foldet sig ud på det spillemæssige plan i denne kvalifikationsturnering, og at det i øvrigt sker forholdsvis sjældent på det høje niveau, som Morten Olsen stræber efter.

Men et hold fra et lille land, der vinder en svær kvalifikationsgruppe, formår at skabe chancer og sejre og spille på resultatet, når det er nødvendigt, er et godt hold.

Et hold, der fortjener at være med ved en slutrunde.

Kryds bare juni 2004 af i kalenderen.