Lange køer, forsinkelser og aflysninger har været virkeligheden i mange lufthavne i Europa denne sommer.

Men også problemer ved bagagebåndet fylder hos mange rejsende.

Her er der nemlig problemer med bagage, der kommer for sent, eller som aldrig kommer frem. Det skriver det norske medie Dagbladet.

De mange bagageproblemer har tidligere på ugen fået forsikringsselskabet Tryg's norske afdeling til at opfodre deres kunder til at rejse med håndbagage.

Opfordringen skyldes, at forsikringsselskabet oplever rekordmange henvendelser om mistet eller forsinket bagage.

»Normalt vurderer vi, at 95 procent af alt forsinket bagage vil komme sig efter 24 timer, men nu ser det ud til, at forsinkelserne er større end dette,« siger Ole Irgens, der er kommunikationschefen for Tryg i Norge.

Og det er ikke kun den norske afdeling, der er langt ned af henvendelser. I et skriftligt svar til B.T. oplyser Tryg Danmark, at de også oplever en stigning i antallet af henvendelser om forsinket bagage.

Derfor har pressechef hos Tryg Danmark, Susanne Lindhage, et par gode råd til de mange rejsende.

»Sørg for at pakke de vigtige ting i håndbagagen og husk et bagagetag,« skriver hun.

Derudover opfodrer Tryg deres kunder til at passe godt på deres boardingkort og bagagekvittering, når de tjekker en kuffert ind.