Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Der er sket en ulykke på Dybbølsbro mandag eftermiddag.«

Sådan lyder en anmeldelse, som Københavns Politi modtager mandag klokken 15.30.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi, Martin Kajberg, til B.T.

»En person er blevet påkørt. Pågældende er ikke afgået ved døden, men jeg kan ikke komme nærmere ind på personens tilstand,« fortæller vagtchefen.

Manden er identificeret og kørt til Rigshospitalet. Ifølge Ritzau er han i kritisk tilstand.

»Der er tale om en ulykke. Den pågældende ville krydse skinnerne, men får ikke orienteret sig ordentligt. Derefter bliver han pårørt af toget,« siger Martin Kajberg på baggrund af vidneafhøringer og overvågning.

Politiet er færdig på stedet, og togene kører igen, oplyser han.

Dog skal man forvente både aflysninger og forsinkelser på alle S-togs-linjer, bortset fra linje F.

Du kan læse om ændringerne her.

Det er anden gang mandag, at en person bliver ramt af et tog ved Dybbølsbro Station. Mandag morgen fik politiet en anmeldelse om en anden personpåkørsel.

Politiet kan ikke for nuværende informere om, hvad der skete i morges.

Andre læser også