De svæver rundt og gør en ende på tilfældige liv.
De såkaldte spøgelsesnet, der er fiskenet, som ikke er samlet op og derfor ligger og forgår med sit indhold, er til skade for livet i de danske farvande, og Limfjorden er ingen undtagelse.
For et år siden besluttede Limfjordsrådet at afdække, hvor stor forekomsten af spøgelsesnet er i Limfjorden, og en af de folk, de allierede sig med, er Jesper Appel Jensen fra Nykøbing Mors.
Han er passioneret dykker og befinder sig dagligt på eller i Limfjorden, og han brænder for at beskytte Limfjorden, så fremtidige generationer kan få glæde af den.
»Jeg bruger Limfjorden hver evig eneste dag. Jeg er lige blevet morfar, og jeg vil gerne have noget at vise mit barnebarn, inden vi mennesker ødelægger det hele,« siger Jens Appel Jensen, der var med til at bjærge 10 spøgelsesnet i perioden maj-juli.
Nettene, der typisk var 83 kvadratmeter, indeholdt mellem 13-40 hummere.
Det er ikke tilfældigt, at det netop er hummere, der er i nettene, eftersom de er det primære mål for fiskeriet i Limfjorden, hvor de typisk fanges i gamle rødspættegarn.
»Jeg har sammen med andre dykkere bjærget en hel del spøgelsesnet - også efter projektet i sommer - og det er typisk hummere, vi finder i nettene. Men der foreligger en mulighed for, at babysæler også kan blive fanget og drukne, ligesåvel som fisk og andre havdyr kan det,« siger Jens Appel Jensen.
Nordjyske, der var de første til at bringe historien, fortæller, at man endnu ikke ved, hvor stor forekomsten af spøgelsesnet er i Limfjorden, men formand for Limfjordsrådet, Jens Lauritsen (V), anslår, at der findes mellem 100 og 1.000 spøgelsesnet i den 1.500 kvadratkilometer store fjord.
Spørger man Jesper Appel Jensen er tallet i den høje ende af det estimat.
»Vi fandt de første 10 net inden for 10 kvadratkilometer, så det peger jo på, at der kan være rigtig mange. Nu ved vi også, hvor vi skal lede, så jeg siger ikke, det tal kan ganges op, men jeg tror, vi er tættere på 1.000 end på 100, for det vil jeg kunne finde på ganske kort tid«.
Limfjordsrådets projekt med at opgøre antallet af spøgelsesnet er stoppet, da de ikke har økonomi til at udføre opgaven.
De 10 net, der blev bjærget i foråret, kostede dem 60-70.000 kroner, og Jens Lauritsen fortæller til Nordjyske, at opgaven nu ligger hos Fiskeristyrelsen.
Hvis man som privatperson gerne vil give en hånd med til at komme mængden af spøgelsesnet til livs, er det dog ikke bare sådan lige til at bjærge nettene.
Ud over at nettene kan veje op til 600 kilo som følge af, at store mængder sargassotang er drevet ind i dem, skal man nemlig først indberette det fundne spøgelsesnet til Fiskeristyrelsen og få tilladelse til at bjærge det.
Ellers kan man blive anmeldt for ulovligt fiskeri.
Jesper Appel Jensen fortæller, at man bør kigge mod Norge, der er længere fremme i forhold til reglerne om spøgelsesnet.
»Jeg håber på, vi får samme fremgangsmetode for det, som man har i Norge, hvor de er gode til at melde fundne spøgelsesnet ind, som fritidsdykkere så kan bjærge, »siger Jesper Appel Jensen, der også peger på en anden løsning, man kunne gøre brug af:
»Man kan også gøre det til lov, at fiskere skal ringmærke deres garn for hver femte meter, så man ved, hvem garnene tilhører, så man kan bede dem om at komme og fjerne dem.«
Lige nu arbejdes der bl.a. på en app, der kan kortlægge de fundne spøgelsesnet.
