Gert Brask fra Randers ville bare lave sig en flaske danskvand på sin Sodastream-maskine – men sådan endte det ikke. Pludselig fløj metal- og plastikstykker om ørerne på ham.
»Da jeg trykkede på knappen, eksploderede maskinen. Jeg blev ramt i hovedet og i maven. Køkkenbord, køkkenskabe og et tv bliver også ramt og får skader,« fortæller han og fortsætter:
»Jeg får et chok. Min datter kommer løbende for at se, om jeg er okay. Det er jeg heldigvis.«
Samme dag kontakter Gert Brask Sodastream via deres Facebook-side, hvor han også sender billeder af den ødelagte maskine. Det hele gik nemt i begyndelsen, men sådan varede det ikke ved.
Uheldet med maskinen skete 5. maj, og 18. maj kommer han i kontakt med en kundeservice manager fra Sodastream.
Han skriver til Gert Brask, at man ikke vil dække skaderne på hans tv, da han ikke har en forsikring, der dækker elektronik, men man vil gerne dække den selvrisiko, han skal betale i forbindelse med forsikringssagen tilknyttet det resterende indbo. Desuden vil man give ham en ny maskine, som Gert Brask modtog onsdag.
Selvom Gert Brask ikke er helt tilfreds og gerne vil have alle skader erstattet, så ender han med at acceptere deres tilbud. Korrespondancen ender med, at han får tilsendt en aftale, han kan skrive under på.
»Den her type aftale hører til sjældenhederne,« lyder det fra Kim Fogtmann, der er jurist hos Forbrugerrådet Tænk, da han ser den.
I aftalen – en såkaldt 'fortrolig forligsaftale og generel frigivelse' – står der blandt andet, at en underskrift fra Gert Brask vil betyde, at han ikke må tale om sagen og sin oplevelse med Sodastream-maskinen. Han må ikke dele sine oplevelser med den ødelagte maskine med nogen. Hverken privat eller offentligt.
'Jeg vil ikke videregive oplysninger om min oplevelse til nogen, hverken direkte eller indirekte,' er blandt andet et udsagn, han bliver bedt om at skrive under på for at få de 2.104 kroner, Sodastream er gået med til at betale – beløbet udgør hans selvrisiko.
B.T. har set aftalen, Gert Brask har fået tilsendt fra Sodastream, hvor der også står, at han ikke må gå til medierne.
Heldigvis for Gert Brask, der i skrivende stund endnu ikke har skrevet under på en aftale med Sodastream, så er en tavshedsklausul ifølge Forbrugerombudsmanden slet ikke gyldig i Danmark. Sådan en krænker nemlig forbrugerens centrale rettigheder som ytringsfriheden og adgangen til juridisk bistand.
»Derfor mener vi hos Forbrugerrådet Tænk selvfølgelig ikke, at sådanne vilkår er rimelige – måske kender Sodastream ikke den danske forbrugerombudsmands afgørelse,« siger jurist Kim Fogtmann.
Om Gert Brask har ret til en større eller mindre erstatning, kan Kim Fogtmann ikke afgøre.
»Vi hører ikke så tit om den her type problemer. Hvis man har lidt et dokumenterbart tab, så kan man rejse et krav om erstatning ved tab på skade. Men da Gert har accepteret en aftale om, at det kun er selvrisikoen, der betales, så er der ikke meget mere at gøre, vil jeg vurdere.«
B.T. har også talt med den nordiske driftsdirektør i Sodastream, Marcus Blåeldh.
Han forklarer, at man hos Sodastream vurderer, at årsagen til eksplosionen er, at Gert Brask havde en flaske til sin Sodastream, der var for gammel. Den var over tre år gammel, som almindeligvis er det længste, sådan en flaske kan holde, før der opstår fare for, at den kan gå i stykker under brug.
»Der står en holdbarhedsdato på flasken, og det oplyses også i indlægssedlen, at man skal overholde den. Når vi alligevel udbetaler ham en erstatning og giver ham en ny Sodastream, så er det, fordi vi gerne vil have glade kunder. Det havde vi ikke behøvet,« siger han og forklarer, at en erstatning hos dem udgør en betaling af den selvrisiko, der er i forbindelse med en forsikringssag.
Derfor vil Sodastream ikke erstatte hans tv.
Og så er der jo den aftale, I sender til Gert Brask, hvor I kræver, at han ikke taler om, hvad der er sket – og den skal skrives under, hvis han skal have erstatning. Er det almindeligt, at I sender sådan en til jeres kunder i den her type sager?
»Det er en standardaftale fra hovedkontoret, og det er den, vi bruger ved erstatningssager,« lyder det fra Marcus Blåeldh.
Da vi oplyser ham, at det ifølge den danske forbrugerombudsmand ikke er gyldigt, når man indgår en tavshedsklausul i Danmark, så beder han om at få lov til at ringe tilbage.
»Vi vidste ikke, at reglerne var sådan i Danmark. Det har vi tænkt os at tage til efterretning,« lød det, da han ringede tilbage.
