Centrale mål i folkeskolereform er ikke nået, men hverken lærere eller forældre ser grund til egentligt opgør.

Der er behov for en højere grad af frihed til skoler og lærere, hvis kvaliteten af undervisningen i folkeskolen skal forbedres.

Sådan lyder det fra både Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre.

Nye rapporter viser ifølge Jyllands-Posten, at en række centrale mål i folkeskolereformen fra 2014 ikke er nået.

Blandt andet er elevernes faglige niveau ikke steget, og undervisningen er samlet set ikke blevet mere varieret.

- Man skal stoppe den centrale styring af skolen og give mere frihed til skolerne og større tillid lærerne. Det ved vi vil styrke kvaliteten af undervisningen.

- Folketinget har allerede lagt op til at give mere frihed, og det er den vej, vi skal, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Et centralt element i folkeskolereformen var at indføre længere skoledage med mere varieret undervisning og bevægelse.

- En af de store udfordringer er, at man har haft et meget stort fokus på kvantiteten, og det er sket på bekostning af kvaliteten af undervisningen, siger Anders Bondo Christensen.

Hos Skole og Forældre, der er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre, mener formand Rasmus Edelberg også, at mere frihed til den enkelte skole kan løfte kvaliteten af undervisningen.

- Så hvis man i én klasse har behov for en ekstra pædagog, så kan man gøre det, mens en anden klasse kan få noget mere understøttende undervisning, hvis man for eksempel vil satse på et projektforløb, siger han.

To skoleforskere siger til Jyllands-Posten, at de manglende resultater gør det nødvendigt at se grundigt på reformen, og om det er nødvendigt at lave en ny og mere enkel reform.

Men det er både Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre imod.

- Vi ser nok mest et behov for at holde fokus på god undervisning, og at eleverne trives.

- Der er ikke brug for en stor reform af reformen. Der er nok i højere grad brug for fokus på praksis og kvalitetsudvikling i skolernes hverdag, siger Rasmus Edelberg.

/ritzau/