»Lad være med at kigge ned i jorden, når du henter dine børn, lige før børnehaven lukker. Gå med rank ryg. Du har intet at skamme dig over. Vær stolt over det kæmpe bidrag, du leverer til samfundet.«
Sådan lyder et citat fra udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad (S), i et interview med Jyllands-Posten.
Interviewet er egentlig ganske langt, men ikke desto mindre er det kun ovenstående sætning, der har gjort sit store indtog på især det sociale medie X.
Her bliver det kaldt alt fra tonedøvt til respektløst, og det er da også ord i samme kategori, der forlader munden hos Christina Tatarczuk og Rikke Langkilde Møller, da B.T. taler med dem om socialdemokratens citat.
De to kvinder tilhører den gruppe, som Kaare Dybvad ikke ligefrem overhælder med rosende ord:
Gruppen af danskere, der enten har valgt at gå ned i tid eller slet ikke arbejde.
Christina Tatarczuk arbejder hjemmefra, hvor hun også sammen med sin bedre halvdel hjemmepasser og hjemmeunderviser.
»Jeg rystede på hovedet, da jeg læste udtalelsen fra Kaare, og jeg synes, den er meget ignorant. Vi lever i et samfund, hvor trivslen er nedadgående, og flere derfor forsøger at kigge mod andre måder at bygge sit liv op på. Og så opfordrer han til, at vi skal trodse vores fornemmelser for børnene og arbejde mere,« siger 47-årige Christina Tatarczuk.
Kaare Dybvads interview med Jyllands-Posten er en slags optakt til det, der sker på fredag.
Her udkommer politikerens debatbog 'Arbejdets land', der særligt bygges op om ét budskab:
At vores velfærdssamfund dør, hvis vi ikke gider have et fuldtidsjob.
Et budskab, der står i ganske stærk kontrast til den strømning i samfundet, hvor det traditionelle arbejdsliv bliver taget op til overvejelse.
Da Danmarks Statistik senest undersøgte spørgsmålet om arbejdstid, svarede hver sjette beskæftigede dansker da også, at de gerne ville ned i arbejdstid.
Et faktum – og flere andre – som Kaare Dybvad ifølge Christina Tatarczuk ikke har med i sine overvejelser.
»Kaare Dybvad anerkender jo ikke, at flere får konstateret stress, vi har et rekordhøjt besøg i psykiatrien, og at børn og unge trives mindre og mindre. Og hvad er hans reaktion? At vi skal arbejde mere og endda være stolte, hvis vi henter lige før lukketid. Det er ignorant overfor børnefamilier og i øvrigt socialdemokratisk politik, når de er værst.
34-årige Rikke Langkilde Møller er en anden, der har valgt at revurdere sit liv for at få mere tid med børnene.
Det betyder i praksis, at hun er gået ned til 25 timer om ugen, og at hendes to unger derfor har kortere dage i institutionen.
»Hvorfor kigger ingen på børnene? Deres trivsel? Mener Kaare Dybvad virkelig, at man skal træde ind i daginstitutionen fem minutter i lukketid med stolthed og rank ryg? Måske fordi det gavner vores børn eller fordi det gavner vores arbejdsmarked og statskasse?«
»Jeg er helt klar over, at mange først kan hente deres børn sidst på dagen, og det skal ingen af os udskamme. Men samtidig skal vi heller ikke udskamme det modsatte, men i stedet lade valget ligge hos den enkelte familie,« siger Rikke Langkilde Møller.
Fælles for de to kvinder er, at de har lavet en livsændring og gerne forklarer interesserede, hvad det har gjort for dem. Men meget bevidst ønsker de ikke at pege fingre.
Det samme kan dog ikke – mener begge kvinder – siges om Kaare Dybvad.
»Det er jo et samfund, hvor politikerne fuldstændigt har glemt de mindste borgere, og det er dybt bekymrende. Der skal være plads til, at mennesker og forældre træffer forskellige valg. Det bør politikere bakke op om,« siger Christina Tatarczuk.
B.T. fangede tirsdag Kaare Dybvad for at få svar på kritikken.
Her gjorde han klart, at han også synes, at der kommer en udskamning fra 'den modsatte side'.
»Vi bliver beskyldt for at udskamme folk, men det synes jeg ikke, vi gør. Jeg synes dog, at der er en nedladenhed over for rigtig mange mennesker, som både er gode forældre og passer deres arbejde, og som får at vide, at ‘i er bare i hamsterhjulet’. Det er utroligt, at man kan sige det,« siger Kaare Dybvad og uddyber:
»Jeg siger ikke, at man skal blive på arbejde indtil fem minutter før, men jeg ved, at der er mange i den her debat, der gerne vil misforstå.«
Du bruger jo ordet stolt?
»Jeg fortæller historien om, at hvis du er kvinde, kommer fra en arbejdsklassebaggrund, har taget en lang uddannelse, får et job med ansvar og gerne vil gøre karriere, så synes jeg, at der er en tendens i vores tid til, at man siger, du er en dårlig mor. Det, synes jeg, er provokerende. Det betyder ikke, at man altid skal hente fem minutter før, men at man skal huske på, at: 'Jeg er også et forbillede for nogle mennesker, selvom jeg henter fem minutter i tid.' Det behøver man ikke skamme sig over.«
