Hoffets pressechef Lene Balleby ankom glædesstrålende til Riget klokken halv elleve lørdag.

- Det er en glædelig begivenhed, og jeg er selvfølgelig ligeså spændt som resten af Danmark og ikke mindst Australien, som vi også mærke en enorm interesse fra, sagde Lene Balleby, kommunikationchef ved hoffet, til bt.dk.

Umiddelbart efter dukkede den travle kommunikationschef op på Riget, hvor hun indtil videre - desværre - ikke kunne afsløre, hvorvidt familieforøgelse var blevetr til virkelighed.

Balleby briefede kort pressen, inden hun forsvandt op med elevatoren til fødegangen. Her skal hun formentlig tale med de allerede - eller snart - nybagte forældre, om hvordan de griber det 'så-store-var-de'-mødet med pressen an.