Der er noget, der tyder på, at kronprinsesse Mary har siddet rigeligt ned på sin tur til Milano.

I hvert fald faldt der en kæk bemærkning, da den danske kronprinsesse onsdag aften var på besøg hos det italienske design-ikon Rossana Orlandi i Milano.

Da Orlandi spurgte, om Kronprinsessen ønskede at sidde ned på en af hendes stole, svarede Mary:

»Jeg har siddet på så mange stole. Jeg kunne være international stol-tester,« sagde kronprinsesse Mary, mens både Orlandi og erhvervsminister Simon Kollerup (S) ikke kunne lade være med at grine.

Kronprinsessen ankom til Rossana Orlandis gallamiddag.
Kronprinsessen ankom til Rossana Orlandis gallamiddag.
Vis mere

Besøget i Rossana Orlandis galleri var sidste punkt på Marys dagsorden i Milano, inden hun vender snuden hjemad. I de sidste to dage har Kronprinsessen været i Italien for at kaste lidt kongerøgelse over Milan Design Week.

Rossana Orlandi har spillet en central rolle under Kronprinsessens besøg, der sluttede med en gallamiddag ved hendes galleri i Milano.

Her har Orlandi samlet designermøbler fra hele verden, heriblandt klassiskere fra danske Hans J. Wegner.

Tidligere på dagen besøgte kronprinsesse Mary flere andre danske designvirksomheder, der har butikker i Milano. Hun var både forbi Carl Hansen og søn og Gabriels showroom i det italienske modemekka.

Kronprinsessen fik også overrakt et portræt af sig selv lavet af hele 50 forskellige genbrugsmaterialer.

Kronprinsesse Mary fik dette portræt under turen til Milano. Et kunstværk lavet af 50 forskellige genbrugsmaterialer.
Kronprinsesse Mary fik dette portræt under turen til Milano. Et kunstværk lavet af 50 forskellige genbrugsmaterialer.
Vis mere