Dronning Margrethe har ikke sparet på invitationerne i forbindelse med sin store fejring i Det Kongelige Teater lørdag aften.

For blandt de over 1.000 inviterede gæster er således også eks-svigerdatter grevinde Alexandra.

»Jeg glæder mig til at se vores Dronning blive fejret. Det fortjener hun,« fortæller hun.

Hun er ledsaget af sig selv, og kommer derfor uden sine sønner.

»Det er altid lidt interessant at dukke op på forskellige tidspunkter, men jeg er sikker på, at de kommer og står snor lige til den tid,« fortæller hun med et grin.

Se hele klippet øverst i artiklen.

Foruden grevinde Alexandra kommer Dronningen også til at glæde sig over et gensyn med sine nære venner fra både Sverige og Norge.

De mange gæster kan i aften nyde både uddrag og sange fra flere store og klassiske skuespil, operaer og musicals som Hamlet, Mød Mig på Cassiopeia, Carmen og West Side Story.