Vidste du, at kronprins Frederik engang har spist en levende edderkop, at han har afvist at spille bordtennis mod Prince, og at han har fået en ged i fødselsdagsgave af Amalie Szigethys far?

Den 14. januar bliver den 55-årige kronprins Danmarks nye konge. I den anledning får du herunder 55 ting, du - sandsynligvis - ikke vidste om den kommende regent.

1. Blachman som bryllupsgæst

Da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gift i 2004, var Thomas Blachman og hans daværende hustru Viola med til vielsen.

De kendte hinanden fra en tænketank, som Kronprinsen havde forsøgt at få op at stå, men det blev aldrig til mere end fem-seks møder, og med tiden løb deres bekendtskab ud i sandet, har Thomas Blachman fortalt til Her & Nu.

Thomas Blachman og hans daværende hustru Viola Heyn-Johansen ved Kronprinsparret bryllup i Vor Frue Kirke i 2004.
Thomas Blachman og hans daværende hustru Viola Heyn-Johansen ved Kronprinsparret bryllup i Vor Frue Kirke i 2004. Foto: Stub Michael/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Vis mere

2. Første ord

Det første ord kronprins Frederik lærte at sige, var ifølge bogen 'Under bjælken' 'bil'.

3. Lod sig save midt over

Da kronprinsesse Mary fyldte 40 år, underholdt kronprins Frederik til den private fest med et tryllenummer, hvor en tryllekunstner savede ham midt over foran gæsterne, lyder det i et Euroman-portræt fra 2012.

4. Frederik født med kejsersnit

»Fødslen blev lidt kompliceret.. nej, ikke kompliceret.. lidt mere besværlig vil jeg sige, end man havde ønsket sig. Han kom jo med kejsersnit,« fortæller dronning Margrethe i bogen 'Under bjælken'.

5. Hjælp af René Dif

I selvbiografien 'Popdreng' fra 2003 fortæller René Diff, hvordan han engang hjalp kronprins Frederik ind på et diskotek i Saint Tropez, hvor Kronprinsen ellers var nægtet adgang af dørmanden.

6. Fodboldklub

Kronprins Frederik holder som bekendt med AGF efter sit studieophold i Aarhus.

Som barn spillede han derudover en overgang for Fredensborg Boldklub, skriver Fredensborg Amtsavis.

7. Kælenavne i gymnasiet

Da kronprins Frederiks i 1986 blev student fra Øregård gymnasium, afslørede årgangens blå bog, at han havde kælenavne som 'Freddy', 'Pinocchio', 'Fred' og 'Frode'. Det står i bogen 'Under bjælken'.

Kronprins Frederiks barnedåb i Holmens Kirke, 24. juni 1968.
Kronprins Frederiks barnedåb i Holmens Kirke, 24. juni 1968. Foto: Steen Jacobsen
Vis mere

8. Utæt døbefond

Den i dag afdøde Ekstra Bladet-journalist Sven Sabroe skrev i 1990 en artikel om sit liv i hælene på Kongehuset.

Her refererer han blandt andet fra kronprins Frederiks barnedåb i Holmens kirke i 1968, hvor man tætnede et pludseligt hul i døbefonden med et stykke tyggegummi.

9. Fødselsdagssang fra Thomas Helmigs far

Da kronprins Frederik i 1993 studerede på Harvard universitetet i USA, holdt man en større reception, da han fyldte 25 år. 

Her skulle Thomas Helmigs far, overlæge Ole Helmig, der var en af gæsterne, ifølge Berlingske Tidende have medbragt en hjemmeskrevet fødselsdagssang til Kronprinsen.

10. Trak frinummer

Da kronprins Frederik i februar 1986 var til session, trak han frinummer. Han valgte på stedet at melde sig frivilligt til tolv måneders værnepligt i livgarden, står der i bogen 'Under bjælken'.

11. Backstage med Whitney Houston

Da den amerikanske verdensstjerne Whitney Houston i 1988 spillede i Valby Hallen, hilste hun backstage på en dengang 20-årig kronprins Frederik.

Whitney og Kronprinsen.
Whitney og Kronprinsen. Foto: Claus Bjørn Larsen
Vis mere

12. Bryllups-joke

Da Kronprinsparret blev gift i 2004, blev der afholdt en hemmelig generalprøve i Vor Frue Kirke. 

Her lod kronprins Frederik som om, at vielsesringen var for stram til kronprinsesse Marys finger, fortalte han i 2011 til magasinet Ud & Se.

13. Faldskærmstræning med B.S.

I Sommeren 1989 tog kronprins Frederik og prins Joachim en faldskærmsudddannelse i Jægerkorpset hos B.S. Christiansen. 

I DR-dokumentaren 'Frit fald' kan man se prinserne kaste sig ud i fire kilometers højde.

14. Spontan Nephew-stunt

Det var en spontan idé to timer før koncertstart, der endte med, at kronprins Frederik stod på scenen under Nephews koncert på Smukfest i 2018.

Simon Kvamm har fortalt til B.T., hvordan Kronprinsen havde spurgt, om han måtte se koncerten fra siden af scenen med nogle venner, og da de manglede en dommer til en publikumskonkurrence var kronprins Frederik frisk på at hjælpe.

15. Afslog Prince

Da Prince i 2013 spillede på Smukfest udfordrede han kronprins Frederik til et spil bordtennis backstage.

Tidligere festivaltalsmand Poul Martin Bonde har fortalt til B.T., at Kronprinsen desværre ikke havde tid og derfor måtte afvise popikonet.

Simon Kvamm og kronprins Frederik under Nephews Smukfest-koncert i 2018.
Simon Kvamm og kronprins Frederik under Nephews Smukfest-koncert i 2018. Foto: Smukfest.dk
Vis mere

16. Tog røven på publikum

Radiovært Alex Nyborg Madsen har tidligere fortalt til B.T., hvordan kronprins Frederik i 2007 pludselig overraskede publikum ved at gå på scenen under coverbandet Led Zeppelin Jams koncert i Pumpehuset og gav en mundharmonika-solo.

17. Jens Werner som instruktør

'Vild med dans'-profilen Jens Werner har fortalt til DR, at han blev hyret til at lære kronprins Frederik og kronprinsesse Mary at danse brudevals før deres bryllup.

18. Tennistræning på Wimbledon

I et Euromanportræt fra 2012 fortælles det, at kronprins Frederik kan løfte sit tennisspil til eliteplan, og at han engang har fået lov til at træne på Wimbledons baner i London.

19. Seks maratonløb

Kronprins Frederik har gennemført seks maratonløb. Hans rekordtid, som han satte i København i 1994, lyder på tre timer, seks minutter og 49 sekunder.

Kronprins Frederik under Copenhagen Marathon i 1994.
Kronprins Frederik under Copenhagen Marathon i 1994. Foto: Joachim Rode
Vis mere

20. Ski-maraton

Kronprins Frederik har også gennemført det svenske 90 kilometer lange langrendsskiløb, Vasaløbet'. 

Det gjorde han i 2012 på seks timer, seks minutter og 32 sekunder.

21. Spiste levende edderkop

Ifølge Euroman-portrættet fra 2012 har kronprins Frederik engang spist en levende edderkop for at imponere nogle af sine venners børn.

22. Karaoke-favorit

I et interview med musikbladet Gaffa afslørede kronprins Frederik i 2003, at hans karaoke-favoritnummer er 'Killing Me Softly' i Shubiduas 'Kylling med softice og pølser'-version - som han engang har optrådt med på en udenlandsk bar.

23. På computer-kursus

Den 9. januar 1992 skrev Berlingske, at kronprins Frederik og prins Joachim var blevet sendt på et firedages langt EDB-kursus, så de kunne lære at betjene deres spritnye bærebare computere.

'Prinsernes nye computere er også forsynet med et par spilleprogrammer hvis der skulle være brug for en underholdende pause i studierne,' skrev Berlingske.

Kronprins Frederik og prins Joachim råber for, da danskerne i 1992 ønsker dronning Margrethe og prins Henrik tillykke med deres sølvbryllup.
Kronprins Frederik og prins Joachim råber for, da danskerne i 1992 ønsker dronning Margrethe og prins Henrik tillykke med deres sølvbryllup. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

24. Egen hjemmeside

Kongehuset lancerede deres første hjemmeside i 1996. Den 26. maj 2003 fik kronprins Frederik sin egen på adressen www.hkhkronprinsen.dk, men siden er de to sider smeltet sammen.

25. Deltog i hippie festival

I bogen 'Under bjælken' fortæller kronprins Frederik, hvordan han i 2014 deltog i 'Burning Man' festivalen i Nevada-ørkenen i USA. 

Han var iklædt blomstret kilt, guldvest, smykker om halsen og en høj hat med lange fjer og motorbriller. Og gik under navnet 'Hamlet'.

26. Livret

Til Danmarks Naturfredningsforenings blad, fortalte kronprins Frederik i 2010, at en af livretterne er and med selvfundne morkler og kantareller.

Da han i starten af 90erne studerede i USA, var hans livret ifølge en B.T.-artikel cornflakes, som var hans foretrukne morgenmad.

Skuespillerne Luke Mably og Julia Stiles havde i 2004 hovedrollerne i filmen 'The Prince and Me', der er inspireret af kronprins Frederiks studieophold i USA.
Skuespillerne Luke Mably og Julia Stiles havde i 2004 hovedrollerne i filmen 'The Prince and Me', der er inspireret af kronprins Frederiks studieophold i USA. Foto: Kevin Winter/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

27. Droppede film om kronprins Frederik

I 2003 forsøgte filminstruktør Christian E. Christiansen at lave en film inspireret af kronprins Frederiks liv med arbejdstitlen 'Dreng møder pige og et kongerige'.

»Men så kom den amerikanske 'The Prince and Me' i vejen, og så var det løb ligesom kørt,« fortalte han i 2019 til B.T.

28. Dæknavn i USA

Da kronprins Frederik i 1992 tog til USA for at studere på universitetet Harvard, blev han skrevet ind under aliasset Frederik Henriksen. Det fortæller han i bogen 'Under bjælken'.

29. Stjæler Mads Langers shine

Når kronprins Frederik søndag den 14. januar bliver konge, fylder Mads Langer samtidig 40 år.

30. Fejlkøb

Da Gaffa interviewede kronprins Frederik i 2003 blev han også spurgt til sin mest pinlige album i samlingen. Her nævnte han den irske musiker Andrew Strongs album ‘Strong’ som et fejlkøb.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fotograferet på havnen i Skagen i 2003.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fotograferet på havnen i Skagen i 2003. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

31. Robbie Williams og Mary

Da kronprins Frederik mødte kronprinsesse Mary i 2000 talte de ofte om musik. 

I bogen 'Under bjælken' fortæller kronprins Frederik, at det var Mary der lærte ham at holde af Robbie Williams, selvom han normalt mere var til rock.

32. Jagttegn som 16-årig

Ifølge en Politiken artikel tog den dengang 16-årig kronprins Frederik sit jagttegn den 2. november 1984

Han var den følgende fredag på sin første jagt med prins Henrik - en fasanjagt ved Freeslev hegn i Nordsjælland.

33. Casper Christensens scooter

Da Casper Christensen for mange år siden holdt grillaften for nogle venner, var kronprins Frederik blandt gæsterne.

Casper Christensen har fortalt til B.T., hvor begejstret Kronprinsen blev over at se, at han havde en Vespa-scooter magen til den hans morfar, kong Frederik d. 9. havde, og derfor endte Kronprins Frederik med at drøne rundt i haven på scooteren.

Casper Christensen hilser på Kronprinsparret ved et aftenselskab for kultur og sport på Christiansborg.
Casper Christensen hilser på Kronprinsparret ved et aftenselskab for kultur og sport på Christiansborg. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Vis mere

34. Padeltennis med kendisvenner

Kronprins Frederik er også hoppet på padeltennis-vognen. 

Flere kendte som Malte Ebert og Rikke Hørlykke har de sidste par år lagt billeder på Instagram efter en kamp med Kronprinsen.

35. 10.000 kroner i dusør

Da Mary og Frederik endnu ikke var stået offentligt frem sammen som par, udlovede Se og Hør i ifølge bogen 'Under bjælken' en dusør på 10.000 kroner til den læser, der kunne skaffe et frisk billede.

36. Yndlingsalbum

I Gaffas interview fra 2003 afslørede Kronprinsen, at hans yndlings musikalbum var 'Moonflower' af Santana.

37. Mediestunt

I 2001 hittede sangeren Carsten Lykke med sangen 'Hvis Frederik var til fyre' om hans fiktive forelskelse i Kronprinsen.

I 2015 afslørede han overfor Fyens.dk, at han i virkeligheden var heteroseksuel, men at hans pladeselskab havde beordret ham til at holde sin seksuelle orientering lidt skjult, så længe sangen hittede.

Carsten Lykke da han hittede med 'Hvis Frederik var til fyre'.
Carsten Lykke da han hittede med 'Hvis Frederik var til fyre'. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

38. Hemmelig Facebookprofil

I 2011 kom det frem, at kronprins Frederik angiveligt havde en hemmelig Facebookprofil under navnet Jens Peter Hansen.

Profilen havde ikke noget billede, men var venner med flere fra Kronprinsparrets inderkreds.

39. Har du spottet deres navne?

Under åbningen af Christiansborg nyrenoverede tårn i 2008, skrev kronprins Frederik sit og Marys navne på den grønne kobber-krone i toppen. Det fremgår af bogen 'H.K.H Kronprins Frederik' fra 2018.

40. Første forelskelse

Kronprins Frederik har fortalt til Gaffa, at han forbinder Joe Cocksers version af The Beatles sang 'With a Little Help From My Friends' med sin første forelskelse. 

Det var i øvrigt i en pige fra Krebs skole, da han var otte-ni år.

41. Fik stjålet sin yndlingsbil

Da kronprins Frederik boede i Aarhus, fik han i 1990 stjålet sin BMW M3, da den var til service hos en BMW forhandler. 

En medarbejder på Marselisborg slot fortalte Ekstra Bladet, at Kronprinsen var ked af det, for det var hans yndlingsbil, men heldigvis fandt politiet den dagen efter med lidt buler og skrammer i centrum af Aarhus.

Kronprins Frederik, da han i 1995 afsluttede sit studie i statskundskab på Aarhus universitet.
Kronprins Frederik, da han i 1995 afsluttede sit studie i statskundskab på Aarhus universitet. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

42. Ar i baghovedet

Kronprins Frederik har ifølge sin ven Peter Heering stadig et ar i baghovedet fra deres bilulykke i Frankrig i sommeren 1988. Det fortæller han i bogen 'Under bjælken'.

43. Droppede smøgerne for Mary

I DR-programmet “Hav det godt” med Puk Elgård fortalte kronprins Frederik i 2007, at det var Mary, der fik ham til at droppe smøgerne. 

»Jeg tog ikke 'tyrkeren' (en kold tyrker, totalt og øjeblikkeligt rygestop, red.). Det kunne jeg ikke, det var stille og rolig nedtrapning,« fortalte han.

44. Afbud fra Kim Larsen

Da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004 skulle giftes, afholdt man forinden en stor koncert i Parken under navnet 'Rock'n'Royal'. 

En lang række store danske musikere stillede op, men Kim Larsen gad ikke.

»Vi er enige om at 'Rock'n'Royal' ikke har noget med folkefest at gøre, men derimod er en dum blanding, baseret på falsk kommerciel kongerøgelse, mediernes monarkisavl og sponsorreklamer,« lød det fra Kim Larsens manager Jørn Jeppesen til Fyens Stiftstidende. 

D-A-D var blandt andet på scenen under 'Rock'n'Royal' i 2004. Her hilser de på kronprins Frederik.
D-A-D var blandt andet på scenen under 'Rock'n'Royal' i 2004. Her hilser de på kronprins Frederik. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Vis mere

45. Med i omklædningsrummet

Da Danmark vandt EM i 1992, var kronprins Frederik og prins Henrik bagefter nede i landsholdets omklædningsrum for at ønske tillykke.

I podcasten 'Natten vi blev mestre' mindes John 'Faxe' Jensen, hvordan kronprins Frederik satte sig ned mellem spillerne, hvor der blev drukket øl og røget cigar.

46. Censureret af Alex Nyborg Madsen

Da kronprins Frederik i 1995 gæstede P3-programmet 'Maskinen', følte vært Alex Nyborg Madsen, at han måtte censurere Kronprinsens musikvalg. 

Kronprins Frederik havde valgt nummeret 'Just Don't Bite it' af rapgruppen N.W.A., der handler om oralsex, og det tænkte Alex Nyborg Madsen alligevel var for kontroversielt, har han fortalt til Euroman.

47. Volvo i 18-års

Da kronprins Frederik fyldte 18 år, fik han af Volvo Danmark en Volvo 480 ES. 

Han tog sin tennistræner med ud på en testtur, kørte fra PET og fik ifølge bogen 'Under bjælken' en skideballe af dronning Margrethe.

48. Lærte Bono at tale dansk

Da U2 i 1993 spillede på Gentofte stadion, fik forsanger Bono ifølge Ekstra Bladet et tyve minutter langt møde med kronprins Frederik backstage. 

Her skulle kronprins Frederik have lært Bono at sige ting som 'Velkommen København' og 'Uffemand' - med henvisning til daværende Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Den 5. marts 1980 hilste kronprins Frederik, prins Joachim og dronning Ingrid på tennis-legenden Björn Borg, der spillede i KB Hallen.
Den 5. marts 1980 hilste kronprins Frederik, prins Joachim og dronning Ingrid på tennis-legenden Björn Borg, der spillede i KB Hallen. Foto: Vagn Hansen
Vis mere

49. Fik en ged af Amalie Szigethys far

Da kronprins Frederik blev 18 år, fik han ifølge Politiken en ged i fødselsdagsgave af Amalie Szigethys far og onkel, der også gik på Øregård Gymnasium i Hellerup.

50. Drømte om Frederik

Tidligere minister Lykke Friis gik en årgang under kronprins Frederik på Øregård gymnasium.

I 2016 fortalte hun til TV2, at der blandt de kvindelige studerende gik flere rundt med drømme om en dag at blive dronning af Danmark.

»Der blev da tegnet hjerter på tavlerne med et "F" indeni,« fortalte hun.

51. Bedste koncertoplevelse

I Gaffas interview fortæller kronprins Frederik, at hans bedste koncertoplevelse var Beastie Boys i KB Hallen i 1995.

52. Gav Lise Nørgaard ridderkorset

Da Lise Nørgaard i 1994 modtog ridderkorset, var dronning Margrethe syg, så hun i stedet måtte nøjes med at sige tak til kronprins Frederik. Det havde hun det fint med. »Frederik er jo både en smuk og sympatisk ung mand, og han klarede opgaven meget flot,« sagde hun til B.T.

Lise Nørgaard foran Christiansborg med sit nye ridderkors i 1994.
Lise Nørgaard foran Christiansborg med sit nye ridderkors i 1994. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

53. Jakob Stegelmanns far

Da kronprins Frederik i sin barndom gik på Krebs' skole i København, var 'Troldspejlet'-vært Jakob Stegelmanns far, Jørgen Stegelmann rektor.

»Han var meget klog. Han sagde - man skal skynde sig langsomt. Det er et fantastisk udtryk, for det kan man faktisk godt. Det glemmer jeg aldrig,« fortalte kronprins Frederik i 2020 i TV2-programmet 'Kurs mod danske kyster'.

54. Hul i strømperne 

Da prins Christian holdt tale til sin 18-års fødselsdag, afslørede han, at kronprins Frederik var mødt op med huller i strømperne under sit første officielle besøg til Japan i 1997.

55. Polterabend i udlandet

Da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skulle giftes i 2004, holdt kronprins Frederik sin polterabend ved Det røde hav i Egypten.

Prins Joachim var blandt gæsterne, og de to prinser fløj ifølge Ekstra Bladet med privatfly sponsoreret af LEGO og Danfoss.