Søndag eftermiddag holdt Tysklands kansler, Olaf Scholz, en historisk tale, hvor han redegjorde for, at Tyskland fremover ville bruge mere end to procent af landets bruttonationalprodukt på forsvar.

Men herhjemme er både regeringen og oppositionen mere tøvende. Partierne vil gerne finde de to procent. De ved bare ikke, hvor lang tid der går. Måske flere år.

»De to procent er en forudsætning for det kommende forsvarsforlig. Men det er ikke seriøst at sætte en dato på, hvornår vi kommer op på de to procent. Vi skal først diskutere det igennem med de andre partier. Også hvad angår finansiering,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Da den tyske kansler, Olaf Scholz, indtog talerstolen i Rigsdagen søndag formiddag, der var der ingen tvivl om finansiering, datoer ude i fremtiden og fælles politiske aftaler.

Forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt forklarer, at man i Venstre gerne vil bruge to procent af BNP på forsvar, men modsat Tyskland, så ved han ikke, hvornår det kan blive en realitet.
Forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt forklarer, at man i Venstre gerne vil bruge to procent af BNP på forsvar, men modsat Tyskland, så ved han ikke, hvornår det kan blive en realitet. Foto: Emil Helms
Vis mere

»Vi vil fra nu af – år efter år – investere mere end to procent af BNP i vores forsvar,« sagde Scholz og forklarede, at Tyskland med et trylleslag fandt 100 milliarder euro på det tyske budget for 2022 og overførte dem til militære omkostninger.

Altså 744 milliarder kroner. Herhjemme skal vi finde 18 milliarder, hvis vi skal gå samme vej.

»Tyskland har vist viljen. I Venstre har vi også viljen, og vi kan ikke forstå, hvorfor regeringen ikke skynder sig at få indkaldt til forhandlinger om det kommende forsvarsforlig,« siger Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt.

Men hvis Venstre havde 90 mandater, kunne vi så komme op på de to procent lige nu?

Storbyer overalt i verden har oplevet demonstrationer mod Putins angreb på Ukraine. Også København. Her er det Køln i Tyskland.
Storbyer overalt i verden har oplevet demonstrationer mod Putins angreb på Ukraine. Også København. Her er det Køln i Tyskland. Foto: INA FASSBENDER
Vis mere

»Jeg kan ikke sige, hvornår vi kunne komme op på to procent. Vi skal også sikre, at vi kan bruge pengene på en fornuftig måde. Men vi skal op på to procent, og der skal lægges en plan for, hvordan vi gør det,« siger Lars Christian Lilleholt.

De Konservative vil også op på de to procent. Heller ikke her har man noget konkret bud på hvornår og hvordan.

»Det er konservativ politik, at vi skal finde de to procent. Dem skal vi finde på en god og ansvarlig måde, men om vi kan finde det lige nu, har vi svært ved at svare på,« siger Niels Flemming Hansen, konservativ forsvarsordfører.

Danmark bruger cirka 1,3 procent af BNP på forsvar. Tyskland bruger 1,4 procent cirka. I hvert fald indtil i går.

Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Morten Bødskov kunne ikke sige, hvornår Danmark kommer op på at bruge to procent til forsvar, da der var doorstep på Christiansborg søndag aften.
Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Morten Bødskov kunne ikke sige, hvornår Danmark kommer op på at bruge to procent til forsvar, da der var doorstep på Christiansborg søndag aften. Foto: Nikolai Linares
Vis mere