De to politikere, som i vælgernes øjne har den højeste troværdighed, er formand for Dansk Folkeparti og Venstres næstformand, Kristian Jensen.
Gallups nye måling over toppolitikernes troværdighed er ikke ubetinget godt nyt for landets politiske iagttagere og kommentatorer.
På toppen af listen troner Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Da han trådte til som ny partileder, var alle enige om, at han ville få mere end svært ved at udfylde pladsen efter den karismatiske Pia Kjærsgaard. Alle glemte i skyndingen, at Thulesen de facto stod med unikke muligheder for at appellere til nye grupper af vælgere, eftersom Kjærsgaard til sidst udgjorde en barriere i forhold til vælgere, som egentlig var tiltrukket af DFs politik, men fandt Kjærsgaard for bastant og provokerende. Derudover blev Thulesens politiske indsigt og håndelag samt styrken i DFs drevne topledelse undervurderet.
Politikeren med næsthøjeste score på troværdighed er Kristian Jensen, og også på dette punkt har fejlvurderingerne være gennemgående og slående. I foråret var mange enige om at udelukke Kristian Jensen som en seriøs kandidat til formandsposten i Venstre, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle ende med at falde på sin pinlige tøjsag. Mange vågnede først op, da det viste sig, at store dele af Venstres bagland ikke alene godt kunne forestille sig Kristian Jensen i formandsstolen, men rent faktisk drømte om at få eksekveret et lederskifte oven på lang tids opsparet frustration over Løkke.
Ude i Venstres partiforeninger havde man i årevis fulgt Kristian Jensens flittige arbejde på Christiansborg, man havde set ham klare sig overbevisende på TV-skærmen og iagttaget ham tæt på, i aktion i forsamlingshusene, når han udlagde den politiske situation eller duellerede kraftfuldt mod politiske modstandere.
Da Kristian Jensen endte med ikke at udfordre Løkke direkte på det sagnomspundne hovedbestyrelsesmøde den 3. juni – hvor Løkkes lederskab hang i en tynd tråd – var ikke så få iagttagere enige om, at unge Jensen havde manglet mod og dræberinstinkt i det afgørende øjeblik. Med sin tøven havde han endegyldigt bevist, at han aldrig ville kunne blive formand for Venstre, lød vurderingen.
Ser man på dagens Gallup, synes også denne spådom at være langt fra skiven. Sagen er, at Kristian Jensen står suverænt godt og tydeligvis er en toppolitiker, som mange vælgere har stor tillid til.
Topplaceringerne til Kristian Thulesen Dahl og Kristian Jensen rummer – sagt diplomatisk – en god og mindre god nyhed for Lars Løkke Rasmussen. Den gode nyhed er, at Kristian Thulesen Dahl igen viser, at han er et suverænt stærkt kort for blå blok. DF-lederen er som bekendt ikke alene i stand til at tiltrække mange vælgere. Nok så væsentligt evner han også at hive vælgere over midten til blå blok. Kort sagt er han livsfarlig for Helle Thorning-Schmidts (S) drøm om at kunne trodse tendensen i alle meningsmålingerne og kunne forblive i Statsministeriet efter næste valg. Uden Kristian Thulesen Dahls personlige styrke og DFs solide bundtræk ville vejen til regeringsmagten se en hel del længere ud for Løkke.
Det er reelt også en god nyhed for Løkke, at Venstre har en kronprins, som danskerne har tillid til, for det vil være med til at styrke partiet i en ekstremt vigtig valgkamp. Af samme grund bør Løkke udbygge sit partnerskab med Kristian Jensen i stedet for at frygte for konkurrencen. Venstre har ikke brug for nye interne hviskekampagner mod Kristian Jensen eller nye forsøg på at underminere Løkke, men trænger derimod hårdt til velordnede ledelsesforhold og klare kommandolinjer.
Den dårlige nyhed for Løkke er selvsagt, at Kristian Thulesen Dahl kan ende med at blive så stærk og succesrig, at han mere grundlæggende vil kunne udfordre magtforholdene i blå blok. Det er ikke længere usandsynligt, at DF kan blive landets største parti, og det står allerede klart, at Løkke bliver nødt til at lytte nøje efter kravene fra Thulesen Dahl, hvis V-lederen skal kunne danne en manøvredygtig borgerlig regering.
Det er heller ikke godt nyt for Løkke, at Kristian Jensen har så høj troværdighed, mens hans egen troværdighed hos vælgerne er styrtdykket. Løkke er en formidabel politiker, når han er bedst, men under kriserne har hans bundniveau været så lavt, at mange vælgere har været tæt på at få nok. En del vælgere har tydeligvis tilgivet Venstre som parti og er vendt tilbage, men mange har endnu ikke genvundet tilliden til Løkke. Han er fortsat under nøje observation, og han skal stadig arbejde benhårdt på at udbedre skaderne på sin personlige troværdighed. Det kommer givetvis til at tage tid.
Eneste trøst for Løkke er, at Helle Thorning-Schmidt også inkasserer en ovenud skuffende og middelmådig placering i den nye måling fra Gallup. I Socialdemokratiet er der paradoksalt nok også opstået en situation, hvor kronprinsen – eller rettere kronprinsessen i skikkelse af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen – står markant stærkere end sin formand og regeringschef.
Dermed afdækker og cementerer målingen fra Gallup en central iagttagelse: Nemlig at næste valgkamp vil blive udkæmpet mellem to statsministerkandidater, som store dele af befolkningen bortdømmer som utroværdige og ikke nærer overvældende tillid til.
