Forsvarsministeriet har netop offentliggjort en ny redegørelse i sagen om fregatten Iver Huitfeldt.
I omkring en halv time kunne fregatten ikke affyre sine luftforsvarsmissiler, da den blev angrebet af droner i Det Røde Hav i marts.
Fregatten klarede den sidste drone med granater. Men i redegørelsen står der, at det kunne være endt galt, hvis fregatten også var blevet angrebet med missiler.
»Det var skibschefens vurdering, at de indtrufne fejl i situationen 'kunne have været kampafgørende, såfremt der var kommet yderligere trusler',« står der i redegørelsen, som uddyber:
»I forhold til truslen fra droner vurderer Forsvarskommandoen, at det udgjorde en begrænset risiko for skibet, at det ene af skibets våbensystemer ikke var til rådighed i 30 minutter, idet skibet fortsat kunne anvende det primære våbensystem til brug for bekæmpelse af droner.«
»Hvis skibet samtidig med droneangrebet var blevet angrebet af et eller flere missiler, vurderer Forsvarskommandoen, at risikoen ville have været større/høj.«
Tidligt om morgenen den 9. marts nedkæmpede fregatten Iver Huitfeldt fire droner i den sydlige del af Det Røde Hav. Det skete i løbet af knap én time.
Men der var flere problemer.
Fregatten affyrede granater mod dronerne, men et stort antal af dem detonerede tæt på skibet eller var ineffektive i at skyde dronerne ned.
Da der kom en fjerde drone forsøgte skibets besætning af affyre et et luftforsvarsmissil. Men det var ikke muligt. I alt var våbensystemet ude af drift i cirka 30 minutter.
Derudover virkede en af skibets kanoner ikke. I den sidste halvdel af søslaget blev skibets 35 mm kanon 'bragt i anvendelse og får en standsning', står der i redegørelsen.
Kanonen blev først anvendelig igen efter nedskydningen af den fjerde drone.
