OPDATERING: Den 23-årige kvinde er nu fundet igen.
En 23-årig kvinde er torsdag aften blevet efterlyst i det sønderjyske.
Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.
Kvinden har forladt sig hjem i Aabenraa og Rødekro-området.
Hun beskrives som 160 centimeter høj, kraftig af bygning og med kort mørkt hår. Da hun forsvandt, var hun iført en rød trøje og joggingtøj.
»Hvis man ser nogen, som svarer til signalementet, må man gerne give os et kald,« siger vagtchef Jan Lolk til avisen.
Hun blev sidst set på Gammel Ribevej.
Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, kan du ringe til politiet på telefon 1-1-4.