S, R, SF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet mener, at EU bør kæmpe for en fælles selskabsskattebund.
Der skal indføres en fast bundgrænse for selskabsskat i EU, som skal sikre, at multinationale virksomheder betaler den skat i unionen, som forventes af dem.
Det mener et flertal af de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget.
- Vi skal stoppe ræset mod bunden. Vi taler om effektiv fællesbund på selskabsskatten. Det betyder, at man ikke kan gøre som Luxembourg, hvor man havde én skattesats for McDonald's og en anden for et luxembourgsk firma, som er noget højere.
- Det går ikke. Når man laver en fælles bund, skal det jo gælde for alle. Alt andet er velfærdstyveri ved højlys dag, siger Jeppe Kofod, der er spidskandidat for Socialdemokratiet
Foruden Socialdemokratiet mener De Radikale, SF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet, at EU bør kæmpe for en fælles bund.
Argumenterne går på, at selskabsskatterne rundt omkring i Europa over de seneste år er faldet og faldet, og at det er blevet for let for store internationale virksomheder at hoppe rundt for at betale mindst muligt i skat.
I øjeblikket mister det gennemsnitlige EU-land 20 procent af sin selskabsskattebase til et skattely et sted i verden.
Herhjemme drejer det sig om fire-fem milliarder kroner.
Det fortæller Thomas Tørslev, økonom og ph.d. ved Københavns Universitet og forsker i skatteunddragelse og skattely.
Han understreger, at området er "meget komplekst" og uden lette løsninger.
- Pointen med at gøre det i EU skulle være, at ved at sørge for højere skat i Irland, Luxembourg og Holland, skulle virksomhederne ikke have lyst til at flytte pengene.
- For lige nu er det ikke, fordi de ikke betaler skat af de penge, de har her. Men de siger, de ikke har profit her, og så kan vi ikke beskatte dem.
Han tilføjer, at det også er vigtigt, at man kigger på forskellige fradragsordninger.
Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, synes ikke, at der skal være en fælles bund på selskabsskatten.
- Jeg synes, at det er en rigtig dårlig idé at overlade det til EU.
- Luxembourg, som jo er et kendt skattely, har i forvejen en selskabsskatteprocent på 18 procent, så det er en stor misforståelse, at det skulle løse problemet, siger hun.
Hun foreslår, at det fremover bliver et krav for virksomhederne med land-til-landrapportering.
Det betyder, at multinationale selskaber ikke kan nøjes med at opgøre deres regnskaber på globalt koncernplan, men også i hvert land, hvor de har aktiviteter.
Papirer fra Panama Leaks har vist, at store selskaber som Nike, Apple og Facebook gør, hvad de kan, for at betale mindst muligt i skat.
/ritzau/
