»Den er fem minutter i tolv,« siger Lars Løkke, og det er ikke klokken, han snakker om.
»Det er hele spørgsmålet om, hvad det er for et land, vi lever i, hvordan det skal se ud, og hvordan vi håndterer den forandring, der har fundet sted,« siger han og kniber øjnene sammen.
Statsministeren taler om udfordringen med udlændinge, ghettoproblemer, dårlig integration og migrantkrise. Og der er ingen tvivl om, at han mener det alvorligt.
Vi står og småfryser ved en byggeplads i Gellerupparken i Aarhus, et af boligområderne på ghetto-listen, et af de steder Lars Løkke kalder 'huller i Danmarkskortet'. Byggerodet er et tegn på både problemet og løsningen: Fem boligblokke er revet ned for at få problemerne væk, og der skal bygges nyt, så mere ressourcestærke folk kan flytte ind, så ghettoen med Løkkes ord kan blive 'en del af Aarhus'.
»Vi bliver nødt til at være åbne overfor, at hvis vi ikke får lagt arm med disse parallelsamfund, så kommer det til at gøre noget ved os på alle parametre: Økonomisk. Værdimæssigt. Måden, vi møder hinanden på som mennesker. Vores syn på udenlandsk arbejdskraft. Det er derfor, vi skal have gjort noget ved det her. For mig at se er den fem minutter i 12.«
Det lyder meget alvorligt, hvad er det, du frygter?
»Jeg frygter bl.a. regningen. Vi har regnet ud, at prisen for ikke-vestlig indvandring er 36 mia om året. Det er mange penge, som vi kunne have brugt på andre og mere muntre ting - investeringer i vores skoler, uddannelsessystemet, ældrepleje, sundhedsvæsen osv. Og den regning kommer til at stige.«
»Men jeg frygter også, at vi i højere grad skal blande os i mange flere detaljer. Jeg har brugt friskolerne som et eksempel. Vi har en stolt dansk friskole-tradition, som egentlig ikke er særlig regelstyret. Den hviler på, at forældrene selv vælger den skole, de synes er bedst til at oplyse deres børn. Men når vi så oplever, at nogle mennesker bruger vores frihedsgrader til at formørke deres børn i stedet for at oplyse, så provokerer det mig helt vildt. Så skal vi til at kontrollere, og hvis vi ikke passer på, så kommer mange til at kontrollere hinanden, fordi nogle få træder ved siden af. Det dur ikke.«
Lars Løkke tager tydeligvis problemet alvorligt, og han har sat som mål, at ghettoerne og de parallelsamfund, de huser, skal fjernes fra Danmarkskortet inden 2030. Men han advarer også mod at tro, at man kan løse problemerne ved at lukke grænserne og smide folk ud. Og han opfordrer etniske danskere til ikke at lade sig skræmme af udfordringen.
»Den måde, vi har indrettet vores samfund på, hviler på, at vi, uden at være ens, har et værdisæt, der binder os sammen. Og hvis det smuldrer, så virker vores love og regler, og den måde vi gør det hele på, ikke,« siger Lars Løkke.
For nylig har Lars Løkke introduceret en ny person i debatten. Han hedder Ibrahim, og han er ikke nogen fiktiv person.
»Lille Ibrahim startede i min 3. klasse som den eneste tyrker og den eneste med anden etnisk baggrund, jeg havde mødt på det tidspunkt. Da jeg startede i gymnasiet, var der 50.000 med ikke-vestlig baggrund i Danmark, nu er der en halv million. Det har gjort noget ved vores samfund, og vi kan jo ikke skrue tiden tilbage. Jeg ved godt, at nogle abonnerer på det meget lette synspunkt, at man bare skal smide folk ud. Men i virkelighedens verden er vi langt hen ad vejen dem, vi er. Og vi skal jo have det til at fungere.«
Frygter du, at stemningen mellem forskellige befolkningsgrupper bliver forværret?
»Ja, vi skal have håndteret det her. Vi skal have regningen bragt ned og helst forvandlet den til et overskud. Vi skal have håndteret de store problemer, uden at det går ud over alle dem, der kun har små problemer, Ellers risikerer vi, at der sker noget med danskernes syn på omverdenen, som egentlig er ret åbent. Jeg synes, det er bedst, hvis man er positiv og tænker, at her er en, der bidrager til samfundet, når man møder en med anden hudfarve i bussen. Det er ikke godt, hvis man intuitivt tænker, at her er måske et problem. Vi har brug for at være et åbent samfund, vi har brug for den dygtige udenlandske arbejdskraft, de dygtige udenlandske studerende og forskere. Vi har brug for at være sammen med resten af verden. Vi skal passe på, vi ikke bliver skræmte. Og det er klart, at hvis vi tillader parallelsamfund at vokse op, så er det med til at gøre noget skidt ved vores menneskesyn,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Mange mener, at ghettoplanen reelt er et oplæg til næste valg, hvor udlændinge igen ventes at blive et hovedtema, men sådan ser Lars Løkke ikke på det.
»Alle ghettoerne burde have snuden i sporet inden næste valg, så jeg kan ikke se, der er meget valgkamp i det. Men det er da sikkert rigtigt, at udlændinge bliver et tema ved næste valg. Det har været et tema ved alle de valg, jeg kan huske, bortset fra 2011, hvilket skyldtes finanskrisen. Kommunerne og de skiftende regeringer har et fælles ansvar for, at Danmark er, hvor vi er nu. Og vi har også et fælles ansvar for at flytte det,« siger han.
DET HAR DE SAGT OM UDLÆNDINGE
»Vi har 250.000 udlændinge, der arbejder i Danmark. De får samfundets hjul til at dreje rundt, og de skal føle sig velkommen.« Lars Løkke Rasmussen, oktober 2017.
»Uden at ryste på hånden erkender jeg, at mit parti skulle have lyttet til de vestegnsborgmestre, der i 1980’erne og 1990’erne insisterede på at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark. De havde fuldstændig ret«. Mette Frederiksen, januar 2016.
»Danmark skal selvfølgelig tage imod mennesker, der flygter fra krig og rædsel, men regeringen vil stramme reglerne.« Helle Thorning-Schmidt, marts 2015.
»Vi skal møde udlændinge uden fordomme. Med ordentlighed. Med respekt.« Helle Thorning-Schmidt, oktober 2011.
»Jeg ønsker et åbent Danmark for dem, der kan og vil - men et hermetisk lukket Danmark for dem, der ikke vil.« Lars Løkke Rasmussen, juni 2014
»De, der ønsker det, kan isolere sig og i enhver forstand vende alle paraboler og antenner - fysiske og mentale - mod det land og den kultur, de kommer fra.« Lars Løkke Rasmussen, november 2010.
»Det er en altoverskyggende opgave at få flere indvandrere i arbejde. Vi er nødt til at gøre os nogle overvejelser om, hvem det er, der kommer hertil.« Anders Fogh Rasmussen, december 2005.
»Vi skal have indvandrerne væk fra de passive ydelser og ud i reelt arbejde. Til gavn for dem selv og hele det danske samfund.« Anders Fogh Rasmussen, december 2001.
»Danmark kan ikke løse verdens problemer alene. Derfor hverken kan eller vil vi give udlændinge lov til at bosætte sig i Danmark, alene fordi vi har bedre økonomi og højere ydelser end det land, de kommer fra.« Poul Nyrup Rasmussen, 1998.
