»Min lille pige talte godt dansk før, men nu er hendes sprog blevet lidt anderledes.«
Sådan beskriver dansk-somaliske Amina Hashi sin datters sprogudvikling, efter datteren begyndte på Herningsholmskolens afdeling Holtbjerg i Herning.
Her har 63 ud af 64 elever en anden etnisk baggrund end dansk.
Det er resultatet af en kontroversiel omstrukturering af skoler i Herning Kommune, hvor byrådet har splittet Herningsholmskolen op, så de etnisk danske børn er adskilt fra børn med ikke-vestlig baggrund.
Med manøvren forventer borgmester Lars Krarup (V), at der kun er 10-15 procent ikke-vestlige elever tilbage på den oprindelige Herningsholmskolen. Imens har alle undtagen én elev i den nye afdeling Holtbjerg en anden etnisk baggrund end dansk.
Herningsholmskolen havde oplevet, at danske forældre valgte skolen fra, fordi der var en stigning i antallet af to-sprogede børn.
Derfor oprettede byrådet en ny, særskilt skoleafdeling til de ikke-vestlige børn på en gammel skole i et område af byen, hvor der bor mange ikke-vestlige borgere.
»Det er vi nødt til for at redde Herningsholmskolen, så den stadig er attraktiv for etnisk danske forældre,« sagde borgmester Lars Krarup (V) til Herning Folkeblad sidste år, da aftalen blev indgået.
Onsdag fik Herning Kommune hård kritik af Institut for Menneskerettigheder for ulovlig diskriminering på baggrund af etnicitet i skoleflytningen.
B.T. har talt med fem familier med børn på afdeling Holtbjerg, der alle har anden etnisk herkomst end dansk. Alle fem familier er stærkt utilfredse med at være blevet flyttet til den nye skoleafdeling.
De har nemlig et dybt ønske om, at deres børn får en god skolegang med danske værdier blandt andre danske elever. Det mener de ikke, at de får nu.
Amina Hashis seksårige pige begyndte i afdeling Holtbjerg i 0. klasse efter sommerferien i år. Men selvom hun nu går i skole, har familien oplevet, at hendes danskkundskaber er blevet ringere.
»Vores udenlandske børn lærer mere dansk, hvis de er sammen med danskere. Men hvis der kun er arabiske eller somaliske elever, så snakker de måske kun det sprog i frikvarteret,« siger Amina Hashi.
Hjemme hos en anden dansk-somalisk mor, Aamino Siyd, mener de, at deres barn nu får undervisning på et lavere niveau end før.
»Nu behandler de dem allesammen som tosprogede. Men min datter er født og opvokset i Danmark og bør ikke gå sammen med alle dem, der er i modtageklassen,« fortæller hun gennem sin ældre datter, der tolker for hende.
Samme fortælling kommer fra familien Ahmed Ali, der har en datter i 2. klasse. Storebror Khalid Jamal på 26 år tolker over telefonen for sine forældre:
»Vi vil gerne have, at hun skal være en del af samfundet og den danske kultur, for hun er født og opvokset her. Men den her skole fungerer som en modtageklasse,« siger han.
Hos den iransk-kurdiske familie Thahir Amine er de særligt ærgerlige over, at de ikke har haft mulighed for at modsætte sig beslutningen, som de føler, at kommunen har taget på deres vegne.
De har en dreng på otte år, som går i 3. klasse. Selv har han lagt mærke til, at hans venner nu kun hedder navne som 'Yussuf'.
»Det har da aldrig været målet politisk, men nu gør man det alligevel,« siger elevens storesøster Sofia Amine.
Den femte familie, B.T. taler med, har allerede valgt at flytte deres børn til en anden skole.
»De var i en klasse sammen med andre, som de slet ikke kunne snakke dansk eller kommunikere med,« siger far Mohammed, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.
»Det er allerede blevet meget bedre, siden de skiftede,« siger han.
Skoleleder Lone Krog, der styrer Herningsholmskolen og afdeling Holtbjerg, kan ikke genkende billedet af utilfredse forældre og børn, der falder i niveau.
»De forældre, jeg taler med, er glade, og vi oplever glade børn. Jeg har ikke set nogen indikationer på, at de er blevet dårligere fagligt eller sprogligt,« siger hun.
Hun fremhæver, at skolen har fået fire millioner ekstra i bevilling til at have et særligt fokus på, at eleverne får den nødvendige opmærksomhed.
Hverken Hernings Venstre-borgmester Lars Krarup eller Venstres formand for Børne- og Familieudvalget, Dorte West, vil stille op til interview.
Dorte West henviser til en kort skriftlig erklæring på kommunens hjemmeside, hvor det fremgår, at byrådet er uenige i Institut for Menneskerettigheders kritik.
