Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, reagerer nu på, at hans udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, var en tur til Dubai i starten af januar måned. Det sker i et videointerview, som er foretaget efter Venstres landsmøde, og som Ritzau har sendt ud.

»Jeg synes, det var en forkert beslutning. Det var et besynderligt signal at sende,« siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter:

»Det har jeg også set, at Michael Aastrup har været ude og skrive selv. Det er jeg meget enig med ham i,« siger Venstres formand.

Michael Aastrup Jensen har forklaret, at han havde møder i forbindelse med sit arbejde, herunder et møde med den danske generalkonsul.

Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Det har dog vist sig, at det var et møde, som Michael Aastrup Jensen selv havde arrangeret. Det viser sig også nu, at hvad de andre møder så end har handlet om, har de ikke været aftalt med Jakob Ellemann-Jensen.

»Nej, det har jeg ikke været informeret om,« forklarer Venstres formand.

Han har endnu ikke talt med Michael Aastrup Jensen om sagen.

»Vi skal tænke os om alle sammen, og det er den slags, som vi skal undgå,« siger Jakob Ellemann-Jensen.