Regeringens ønske om en ny uddannelse, for elever der ikke har en plan efter folkeskolen, kan slå fejl.
København. En ny forberedende uddannelse til unge, der ikke ved, hvad de vil efter folkeskolen, risikerer at gøre mere skade end gavn.
Sådan lyder kritikken fra eksperter, organisationer og uddannelsesvejledere, skriver Politiken torsdag.
Regeringen foreslog uddannelsen tilbage i maj for at gøre op med en stribe produktionsskoler med forskellige linjer.
Den forsøger nu at skaffe flertal for sit bud på en uddannelse, der retter sig mod godt en femtedel af alle unge.
Tilbuddet til de unge er en særlig uddannelse på to år, som skal føre til et arbejde eller en uddannelse.
Men en fast ramme på to år er for ufleksibelt i forhold til gruppen af unge, der kan være ramt af alt fra tunge misbrugsproblemer til skoletræthed, lyder kritikken.
- Vi må ikke glemme, hvad det er for en gruppe, vi taler om. Derfor er det helt afgørende, at uddannelsen bliver fleksibel. Det handler både om indhold og den tid, der sættes af, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, til Politiken.
Før regeringen fremlagde forslaget til den forberedende uddannelse, anbefalede en ekspertgruppe, at tilbuddet til denne gruppe skal være fleksibelt.
Men til forskel fra ekspertgruppen foreslår regeringen, at uddannelsen bygges op af moduler på 20 uger, som hver afsluttes med test.
Flere eksperter er enige i kritikken. Blandt andet professor og leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson:
- Jeg frygter, at man med udspillet sender nogle unge på gaden eller i jobcentrene. For langt de fleste unge i den situation vil der ikke være andre forberedende forløb, de kan vælge.
- Derfor er fleksibiliteten og smidige rammer og strukturer helt afgørende i forhold til de mest sårbare unge, siger hun til avisen.
/ritzau/
