Der er nye oplysninger i den omspændende dopingsag mod Rusland, som har rullet siden 2014.

World Anti-Doping Agency (Wada) fik tidligere i januar adgang til de ellers hermetisk lukkede russiske dopingkontorer, og nu kan de gå i gang med at undersøge de bagvedliggende data fra et utal af prøver.

Mere end 1000 russiske atleter i flere end 30 idrætsgrene har været involveret i snyderiet, kom det frem i slutningen af 2016, ligesom flere udøvere blev udelukket fra diverse stævner, herunder fra vinter-OL i 2018. Rusland modtog desuden en bøde på 15 millioner dollars af Wada.

Tennisstjernen Maria Sharapova var én af de fremtrædende personer, der blev taget og udelukket i 15 måneder grundet dopingbrug.

Den russiske svømmestjerne Yulia Efimova blev testet positiv for doping i 2016. Hun fik alligevel lov til at deltage i OL i Rio samme år. Det Internationale Svømmeforbund droppede nemlig dopinganklagerne imod hende på trods af den positive test.
Den russiske svømmestjerne Yulia Efimova blev testet positiv for doping i 2016. Hun fik alligevel lov til at deltage i OL i Rio samme år. Det Internationale Svømmeforbund droppede nemlig dopinganklagerne imod hende på trods af den positive test. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

I sidste ende er Rusland skyldig i både systematisk og statsstøttet doping, mener Wada.

Det er positivt, at Wada har fået adgang til denne data, mener direktør for Anti Doping Danmark, Michael Ask.

»Men om man kan stole på, om de får de ægte data udleveret, det må vi se på,« siger han og tilføjer:

»Det vil være passende, hvis Wada kom tilbage i førersædet over for Rusland og kom med en eller anden form for meningsfuld sanktion af en slags.«

Rusland har flere gange lagt hindringer i vejen for, at Wada kunne komme til bunds i sagen. Således havde Wada sat en deadline per 31. december 2018, hvor de skulle have haft adgang til antidoping-laboratoriet i Moskva. Wada fik først adgang 11 dage senere.

I september krævede Wada, at Rusland skulle sige undskyld og give adgang til det store data-sæt. Hvis dette skete, ville flere af de førnævnte udelukkelser og sanktioner blive løftet. Det er altså den proces, der nu er i gang.

Sagen begyndte blandt andet at rulle, da den nu tidligere chef for Ruslands Anti-Doping Center, Grigory Rodchenkov, flygtede til USA med kopier af de falske prøver. Han fremlagde i 2015 beviserne på snyderiet, og sagen begyndte at rulle.

Grigory Rodchenkov kunne fremvise kopier af databasen fra laboratoriet i Moskva, og det er disse dataprøver, Wada nu vil verificere. Derudover viste den såkaldte Mclaren-rapport fra 2016 omfanget af bedrageriet, ligesom den tyske tv-station ARD allerede i 2014 anklagede Rusland for systematisk doping.

Michael Ask mener, at det virkelige problem nu er det politiske system i Rusland.

Rusland har trods alt oprettet et uafhængigt dopingorgan, men om det er nok, kan vise sig usikkert.

»Det er svært at forestille sig, at sådan et organ bliver helt uafhængigt af regeringen, og det er den bekymring, vi stadig har,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, Rusland retter ind, måske ikke nødvendigvis fordi de har større moralske skrupler ved at snyde, hvis de kan komme til det. Men de er klar over, at de er blevet taget med bukserne nede og ikke har råd til én skandale til.«

Det forventes, at Wada vil fremlægge resultatet af prøverne senere i dette forår.